H.C. Andersen
Leilighedsdigte 17.
Sang ved
Femogtyveaars-Festen
for Studenter fra et
og samme Aar
October 1852
Der er et Baand, det
os til Festen
kalder,
Et Mærke, det os til
hverandre drog,
En Lyst til at, endnu
i Manddoms Alder,
Slaae
op Studenterlivets
Mindebog.
Hen over
Artiums-Gjærdet fløi
vi sammen,
Det var
October, men i os
var Vaar;
Som ung Student, saa
har man Svanehammen,
Ei sandt, Studenter
fra det samme Aar!
Naar gamle Minder
kaldes til Paraden,
Saa klinger sært det i
Ens Hjertebund;
Regensen og vor Gaard
i Boldhuusgaden
Var
Vidne til saa mangen
munter Stund.
Vi
skiltes ad, saa vidtorn blev vi
flytted',
Saa langt
omkring, som Rigets
Grændse gaaer; Men
mødtes vi, et Baand
os sammenknytted',
Det hed: "Vi er
Studenter samme Aar!"
Vel er der gaaet
store Søer og Taager
Fra den Tid, hver af
os var ung Student,
Men vi har lært: Gud
over Danmark vaager;
At her er godt at
groe, har vi erkjendt.
Mens Videnskab og
Kunst har deiligt Fremme,
I Folkeaanden der et
Hjerte slaaer.
Held Sammenholdet! —
Og ei vort vi
glemme:
Vi er'
Studenter et og
samme Aar! Kilde: H.C.
Andersens "Samlede
Skrifter" Tolvte
Bind.1879
|