H.C. Andersen
Leilighedsdigte 5
Fastelavnsvise
(1835.?)
Her flammer Glædens
Kjerte,
Viin er paa Bordet
sat,
Thi rask slaa af dit
Hjerte
Hver Sorgens
Marekat!
Ved hvert et Glas vi
drikke,
Faaer den en dygtigt
Slag;
Ja, følg de gamle
Skikke,
Slaa katten af idag!
Vi glæden vil
omfatte
Med Tanke, Sjæl og
Ord,
Trods alle slemme
Katte
Paa denne smukke
Jord.
Idag jo blomster
smykke
Selv Kjældermandens
Riis;
Send Sorg og hver
Ulykke
Til Maribo-Avis!
Til Hst, til hest i
Aften!
Flyv bort fra Sorg
og Savn!
Vi vil paa
Druesaften
Stolt ride
Fastelavn,
Ei spørge saa om
Resten!
Det er jo Carneval!
Fald bare ei af
Hesten,
Gjør den sig lidt
for gal!
Fra Vesten eller
Sønden,
Cometen kommer
snart,
Maaske den slaaer af
Tønden
Os Alle med en Fart!
Vi faaer ei
Druesaften,
Vildt gaaer det,
uden Navn;
Thi øv Dig vel i
Aften
At ride Fastelavn!
Kilde: H.C.
Andersens "Samlede
Skrifter" Tolvte
Bind.1879
|