H.C. Andersen Leilighedsdigte 4

Sang for de Danske i Paris

(Ved et Middagsgilde i Hôtel Vivienne i Mai 1833.)

Da Danmarks Bøgeskov sprang ud,

Saa sprang vi med, men over Søen,

Og hvor vi kom, stod Vaaren Brud

Saa sjkøn som i vort Hjem paa Øen;

Og Skoven dufted', Fuglen sang,

Og det var ret den danske Stemme;

Nu i Paris — den Vei var lang —

Nu er vi ganske hjemme!
 

Det er ei Skov, det er ej Strand,

Hvortil sig Hjertet mægtigt binder,

De findes og i fremmed Land,

Men ikke Ungdoms kjære Minder;

Ved dem faae Blomster, Sø og Træer Den dybe, underfulde Stemme; —

O, havde vi dog Alle her,
Hvem vi har kjær derhjemme!
 

Men ingen Veemod paa vor Flugt!

Kom, lad os Alle Glasset fylde!

I Verden er saa meget Smukt,

Og alt det Smukke vil vi hylde!

Den første Skaal bør Danmark faae:

Der fik vi Liv, der fik vi Hjerte,

Og Danmark tænker Hjertet paa

I Glæde som i Smerte!

Til allersidst, hvad synes De?

Vor egen Skaal vi kunne drikke!

Hvo veed, naar vi hverandre see, —

Jeg idetmindste veed det ikke!

Skaal for de Store, for de smaa!

Skaal for de Tykke, for de Tynde!

Vil Viin og Vise ei forstaae,
Vi forfra kan begynde!

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879