H.C.Andersen Information

HOME-START

OP

 

 

H.C. Andersen digt 1869

 

Korsør

 

 

Oppe fra vinduet i Banehotellet
Hilser vor sang Dig, du gamle Korsør,

Baggesens Fødeby, Barnehjem, Legeplads;

Du blev i "Børtens" og Postkarrens Dage

Omtalt som ynkelig, kjedelig, komisk;

Jernbane-, Dampskibs-Tid synger din Lov, Baggesens Fødeby, Byen ved Bæltet!

 


Herlige Store Bælt! Blinkende, vinkende

Ser vi dit Sølvskjæl i Maanens Belysning,

Som Silhouet staae Slotstaarn og Volde

Der, hvor Baggesen fødtes og leged',

Hvor han saae Maanen glide bag Øen,
Synke i Søen, ønsked' sig Vinger, drømte sin Flugt.

 


Oppe fra Vinduet i Banehotellet
Hilser os Bæltet og Byen og Skoven.

Dampskib ved Dampskib ligger i Havnen;

Nu kommer eet, nu eet, hvilken Ladning!

Reisende myldrer der frem over Pladsen;

Hilsen og Afsked, en Færdsel, en Tummel, Jernbaneklokken giver Signal-Slag,
Locomotivet stønner og puster,

Flyver med Toget, — mens ovre i Byen

Lyder Musik og Lysene blinke,

Stjernerne blinke over Korsør.

 

 

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879
 

 

 

 


Copyright © 2002-2014     www.visithcandersen.dk