H.C. Andersen
Kongehuset 1.
Til Frederik den
Sjette.
(I "Det Kgl.
kjøbenhavnske
Skydeselskab" d.
1ste Febr. 1838.)
Vor Tid er Aandens Dage,
Og Frederik den
forstod,
Frem saae
han, ei tilbage;
Thi
han er Danmark god.
Husk vel, hvad godt
han bragte!
Er vor tid vorden
Old,
Da vil den Sæd, han
lagde,
End bære
tusindfold.
En Kongekrone
tynger,
Tung er den
gyldne Glands,
Naar Kjærlighed ei slynger
Om den sin
Blomsterkrands.
Du
har det selv Dig
tolket:
Den bedste
Glands, Du veed,
Er
Kjærlighed hos Folket
Og egen Hjerte-Fred.
Dit Hjerte vi forstode,
Ved det dit Navn er
stort;
Hav Tak for
alt det Gode,
Som Du
har Danmark gjort!
Gid seent vor Kind maa
gløde
I Smerten ved
dit Savn!
Gid her vi tidt maae
møde,
Høit jublende
dit Navn!
Kilde: H.C.
Andersens "Samlede
Skrifter" Tolvte
Bind.1879
|