H.C. Andersen
digt 1836
Konen med Æggene
(En gammel Historie
sat i Riim)
Der var en Kone paa
Landet,
Hun havde en Høne
blandt Andet.
Nu, lægge Æg er
Hønens Fag,
Og denne gav eet
hver evige Dag;
Det var et Par
Snese, da de blev
talt,
See, det fandt Konen
ikke saa galt!
Hun dem forsigtig i
Kurven fik,
Tog den paa Hovedet
og gik.
Til Staden styrede
hun sin Gang;
Men hun var ene
og Veien var lang,
Skjøndt hun gik til
af alle Kræfter.
Nu tænkte hun over
og regned' efter,
Hvor godt hun fik
sine Æg betalt,
Og det var jo heller
ikke saa galt:
"Ja vist!" saaledes hun gaaer
og taler,
"For disse faaer jeg
en hel Rigsdaler.
For den vil jeg
kjøbe to Høns, lad
see!
Med den der hjemme
har jeg da tre;
Hver lægger Æg, og
om ikke længe
Kan jeg handle igjen og komme til
Penge;
Jeg kjøber tre Høns,
til de tre jeg har;
See det bliver sex.
Deres Æg jeg ta'er;
Jeg sælger de halve,
den anden Rest
Skal ruges til
Kyllinger, det er
bedst!
Jeg faaer da en
Hønsegaard; tænk Dig
bare!
Og den tager til.
Det er holdende
Vare!
Endeel lægger Æg,
endeel ruger ud —
Hvor jeg bliver rig,
Du søde Gud!
Jeg kjøber to Gæs og
et lille Faar,
Og bedre og bedre
Handelen gaaer
Med Æg og med Høns
og med Fjær og med
Uld.
Tilsidst faaer jeg
Pengeposen fuld!
Jeg kjøber en Griis,
jeg kjøber en Ko,
Hvo veed, maaske kan
jeg kjøbe to?
See det giver af
sig! og efter et Aar
Har jeg Huus og Folk
og Køer og Faar.
Saa kommer en Frier
ind i min Stue,
Han kysser min Haand,
og jeg bliver Frue!
For han har en Gaard,
der er større end
min!
Jeg bliver saa
fornem, saa stolt og
saa fiin,
Jeg taaler ikke den
mindste Snakken,
Jo, jeg skal vide at
knejse med Nakken!"
— Og ret som hun
sagde det, gjorde
hun saa.
Klask! Æggene der
paa Jorden laae!
Med dem den hele
Lyksalighed faldt —
Og det var i Grunden
ikke saa galt!
Kilde: H.C.
Andersens "Samlede
Skrifter" Tolvte
Bind.1879
|