H.C. Andersen
Paa Kirkegaarden.
† Grev Joachim Moltke-Bregentved
(Til hans Forældre
og Sødskende.)
Tænk kun paa ham
hvis Støv er Graven
bragt,
Erindring, udfold
heel din
Blomsterpragt!
Et Smiil sad i hans
Øie, om hans Mund,
Det lyste fra den
rene Hjerte-Bund.
Husk Julens
Glæder, naar han
spøgte glad;
Saa rigt og stort er
Hjertets Mindeblad.
Hos Eder lykkelig og
glad han stod,
For Danmarks Sag,
han Hjemmets Hjem
forlod.
Den vaade Jord og
Nattens kolde Vind,
Skjød Dødens
Kugle i hans Hjerte
ind.
Sit unge Liv han
glad for Danmark
gav.
De Runer vil' vi
riste paa hans Grav!
Kilde: H.C.
Andersens "Samlede
Skrifter" Tolvte
Bind.1879
|