Paa Kirkegaarden.

† Fru Emma Hartmann.

(1851)

Her et Hjerte har hørt op at banke,

Som var glad i Verden og i Gud,

Vid og Lune og den dybe Tanke,
For os, som et Stjerneskud slukt ud.
Bag Kistens Fjæl en Moder ligger Liig,
En Hustru, — ja, en Skat, en Skat saa rig!
 

Blomster elsked' hun, og Blomster være,
Som et Tæppe, over Kisten lagt,
Toner elsked' hun, og Toner bære
Vort Farvel, igjennem Taarer bragt.
Meer tung end Jorden over Kistens Fjæl
Er Sorgen, Hjertets Sorg — i sligt Farvel!

_____________________________
 

Jesus Christus, Du os Trøsten bringer Gjennem Ordet, gjennem Tankens Lys;

Hun er fri, paa Aandens Engle-Vinger

Høit hun svæver over Dødens Gys.
Sit Hjem, der staaer i Sorg, saa tomt, forladt,
Hun smiler til, det hendes Jordlivs Skat!

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879