Paa Kirkegaarden.

† Fru Conferentsraadinde Collin født Hornemann.

(1845)

Hvor lykkeligt, som Du at slumre ind,

Døe smertefri og stille blandt de Kjære;

Blidt Aftenskjæret sluktes paa din Kind,
Og tændt var Stjernen hvor Du monne være!
 

Livs-Lykke bar de sidste Leveår,
Skjønt Øret lukket var og Øiet taaget,

Men gjennem Hjertet al vor Leven gaaer,

I det og om det Kjærligheden vaaged.

Dog Taagen brast, Du dine Kjære saae,
En Verdens Lykke os dit Aasyn sagde;
Hvor var Du glad! et Foraar for Dig laae,
Som Barnet Du hvert Blad din Hilsen bragte.

Du lukked' Øiet for at samle ret

Med Tanken i een Sum din hele Lykke;
Vi saae et Blund, som Barnets blødt og let —

O Død, Du er jo Glands og ikke Skygge.

O, det er ei saa tungt, som man har sagt,

At miste hvad man elsker her i Vrimlen,

Hos Gud vi vinde Kjære, der blev lagt

Ved dem en Bro imellem her og Himlen.

O, lykkeligt at slumre stille ind,
Døe smertefri blandt alle sine Kjære!
— Blidt Aftenskjæret sluktes på din Kind,
Og tændt var Stjernen hvor Du monne være!

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879