Paa Kirkegaarden.

† Componisten Weyse

(1842)

Hans trætte Støv er bragt til Gravens Ro,

Hans stærke Aand i Kraft end meer ophøiet —Han stod i denne Verden eensom jo,

Og eensom lukked' han i Døden Øiet.

Alene var han; naar da Hjertet led,

Med Melodier Smerten han indlulled',

I Toner staaer hans Ungdoms Kjærlighed,

Den lyder i: "De klare Bølger rulled!

Han sad ved Orglet og en egen Magt

Da løftede vor Tanke høit fra Jorden;

En Skat af Sange har han Folket bragt,

I Toner udtalt Aandens Dyb i Norden.

Hans Tale var et Væld, saa sundt og rigt,
Hans Sjæl var ung; nu har han Himlens Glæde! Ak, død er Weyse! hvilket Sørgedigt

Har Kraft som disse Ord! og dybt vi græde!

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879