Paa Kirkegaarden.

Admiral Zahrtmann.

(1853)
 

Mel. Hvo veed, hvor nær mig er min Ende.
 

Brus, Orgeltoner, gjennem Kirken,

Hvor Venner hid den Døde bar,
Oplyst og dygtig i sin Virken,

En høitbegavet Aand han var.
Et Nu — han saae en Stjerne faldt, —

Og bort fra Jorden blev han kaldt.

Ton, Psalmesang hen over Baaren,

Vai over den, Du danske Flag!
Og Du, som græder, stands ei Taaren, Den mildner Dig din Sørge-Dag.
Hvil Støv i Fred, som Gud det bød,

Flyv, Sjæl, hen over Grav og Død!

Kun Støvet bringe vi til Jorden,
Det Bedre, Herlige, hans Aand,
Den er i Jesus evig vorden,
Sprængt har den hvert sit Jordlivs Baand; Kun ikke Mindets, ei det brast,

Den Bro, i Himlen ind, står fast!

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879