Paa Kirkegaarden.

† Adam Oehlenschläger.

(1850)


Farvel, Du største Skjald i Norden!
Ud til Dit Hjem nu Toget gaaer;
"En smuk Allee til Kirkegaarden"
Et Folk i Sorg langs Veien staaer.
Til Frederiksberg! der var din Vugge,
Der Aandens Lampe straalte rigt,
Der skal om Dig sig Graven lukke!
Din Vandring er et Skjønheds-Digt,
Guds Lys i Dig blev Aandens Eie,
Deel af os selv og altid vort.
Farvel! hvil sødt! redt er dit Leie!
— I Graad døer Vuggesangen bort.

Farvel! Farvel! — Nu græder Norden,
Som Du forstod, som Du besang,
Saa Oldtid steeg igjen af Jorden,
Dens Hjerte slog, dens Skjolde klang,
— som Foraars-Vinden over Voven
Saa frisk, saa sund blev Sangen bragt.
Din Sang var dansk som Bøgeskoven
Og nordisk som Nordlysets Pragt. —
Farvel, Du største Skjald i Norden!
Ud til Dit Hjem nu Toget gaaer;
"En smuk Allee til Kirkegaarden"
Et Folk i Sorg langs Veien staaer.
 

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879