Jagt-Sang

 

De hvide Bier sværmer nu i Lunden,
Af Riimfrost blev hver Green en hvid Koral; Jagtraabet lyder stolt fra Morgenstunden

Til Stjernerne staae tændt i Luftens Hal!
Hør Hundekoblet gjøer! hør Hornet gjalder! I Aftnens Glands staaer Skoven glimmerhvid; Det gothisk gamle Fredriksborg os kalder,

Her er en Jagtfest som i Riddertid.
 

Bag Søens frosne Rør staaer Bondedrengen; Han stirrer mod det festoplyste Slot,

Seer Straalerne, de spille hen ad Engen,

Ja nu forstaaer han Sagn og Vise godt.
Om fjerde Christian fik han tidt at høre,

Hiin oldenborgske Drot, nu længst hos Gud, Det samme Navn gjentoner for hans Øre

I Sangen, som fra Slottet stormer ud.

Ja Glæden boer i disse Konge-Haller,
Dens Duft er sød som Blomst paa Abildtræer. Ei Bøsserne, nei her Champagnen knalder, Jagtlykken er, at vi vor Prinds er nær.

Igjennem Luften, som en Svane flyder

Den lette Sky. Man kan afmale den,

Ja Slot og Egn, men Glæden som her lyder, Den males ei! — nyd, før den flyver hen!

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879