H.C. Andersen digt 1849

Indledende Smaavers

til J.P.E. Hartmanns sex Characteerstykker for Pianoforte.

Den ældre Søster med sin Broder staaer

Forud paa Skibet og seer Solen stige,
Dens Glands igjennem Hav og Himmel gaaer,

Dens Straaler fylder det Umaalelige.
En Flok af vilde Svaner drage bort,

I Luften klinger Sangens Mol-Accord.

___

Hen over Blomsterbed, Græsplet og Gange

Gøres der Jagt, trods den fredende Hæk,

Drengen vil der en Sommerfugl fange,

Nu har den sat sig! — nei nu fløi den væk!

Roserne dukke med Hovedet i Hækken: "Sommerfugl, frels dig! flyv hen over Bækken!"

___

Jeg rider i Solskin, i Regn og i Blæst,
Udmærket løber min Gyngehest.
Hu! Skoven er sort! hu! Natten er kold! —

Jeg skal slaae ihjel hver Røver og Trold!
Min Sabel er skarp og min Hest den kan gaae.

— Hjem komme vi begge med Guldskoe paa!

___

En Engel tæt ved os begge stod,

Den syntes hendes Veninde,
I Kinden var samme Rosenblod,

I Øiet hvert Hjertets Minde;
Og mens den stirred' paa Jorden ned,

Den skjulte os med sin Vinge.
Naar Engle forstaae vor Kjærlighed,

Vil Himmerigs Klokker klinge.

___

Ja naar var dog det? Og hvor var dog det? —

Jeg tænker og tænker og husker ei ret!

— Et Slot med Grave og Taarne jeg saae,

Der Riddersmænd dandsed' med Støvler paa,

Det runged' i Salen, høit Fløiterne Klang,

En Qvinde jeg saae — og jeg hørte de sang;

Hvor var det? Naar var det? Jeg ikke veed:

— Der fødtes min unge Kjærlighed!

___

Piger og Knøse lege "tag fat,"

Skjult har Amor i Hækken sig sat,

Amor er med, naar Hjertet er ungt,

"Kjærligheds Guld er saa rigt og saa tungt!"

___

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879