H.C. Andersen 1850

I Brudehuset
 

I.

Frøken Jonna Drewsen og Hr. Baron Henrik Stampes Bryllup.

Den 2den Februar 1850

Mel. "En vise nu jeg synge vil!"

See nu er Brudehuset gjort,

Nu komme vi med Sangen,

Den er, om ikke noget stort,

Saa dog en Krans paa Stangen,
Et Hjertets Hurra, vældigt,

Som fra Oldtids bedste Helte.

I lykkeligt til Sprogø kom,

Paa Livets "store Belte".

Nu skal I ud i egen Baad,
I Solskin og i Taage,
Der venter Glæde — også Graad,

Men lad vor Herre raade.
Staaer Troskab kun ved høien Mast,

Ved Roret Kjærligheden,
Og Hænder to, som holde fast,

Seiladsen er et Eden!
 

Ved Præstø Strand saae Barnets Blik, Hvad dansk Natur vel eier,
Men hendes Vugge-Gænge gik

Hvor Danmarks Flag fik Seir. *)

Hver i sin Urtegaard som Knop

Skjød frem, som det sig sømmer;

I Tiden ruller Blomsten op
Hvad Blomsterknoppen drømmer.

Hvordan han, som Aladdin gik

Og søgte Lykkens Lampe,
Hvad Retning hendes Tanker fik,

Indtil de stod i stampe,
Det vilde føre alt for vidt,
Og Sangen skal sig runde,
Der maa jo ogsaa levnes lidt
For Sagn og Folkemunde.
 

Ved Bryllups-Færd slaaer Hjertet ungt,

I Blomst staaer Alt herneden; —
"I Verden Intet er for tungt

For Ægtekjærligheden!"
Gid Myrtekrandsen, underfuld,

som Krandse for Madonna,

I Bryllup vorde Sølv og Guld

For Henrik og for Jonna!

*) Fredericia

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879