H.C. Andersen
digt 1830
Hytten
Her i
Tid, og hist i
Evighed
Eet er ene nødigt:
Kjærlighed.
Baggesen
Hvor Bølgen høit mod
Kysten slaaer,
En ganske lille
Hytte staaer;
Men rundt om paa det
hele Næs,
Er ei en
Plet med Græs,
Kun Himmel, Hav og
nøgent Sand
Omgiver Hyttens
Drømmeland;
Et
Paradiis er dog det
Sted,
Thi der boer Kjærlig.
Ei Sølv, ei Guld man
finder der,
Men To, som har
hinanden kjær,
See! Kys og Smiil paa
Læben leer,
Og Øiet Sjælen seer!
De tale ei det
mindste Ord,
Glemt er den hele,
store Jord,
Med Kamp og Smerte, Fryd og
Fred,
Thi her boer
Kjærlighed.
Kilde: H.C.
Andersens "Samlede
Skrifter" Tolvte
Bind.1879
|