H.C. Andersen
digt 1830 Hjemvee
Warum wurde auf den
schmutzigen
Erdenkloß ein
Geschöpf mit
unnützen
Lichtflügeln geklebt,
wenn es in die
Geburtscholle
zurückfaulen sollte,
ohne sich je mit den
ätherischen Flügeln
los zu winden?
Jean Paul.
Om Aft'nen i det
lille, snevre
Kammer,
Naar Alt er stille,
i mit Bryst det
flammer!
En mægtig Længsel
fylder al min Tanke,
Af Hjemvee føler jeg
mit Hjerte banke,
Og jeg maa græde,
skjøndt jeg er en
Mand,
Thi her, har Hjertet
intet Fædreland!
Naar Kunsten aabner
mig sit store Rige,
Den samme Længsel
føler jeg da stige,
Enhver Musik, hver
Sang der naaer mit
Hjerte,
Gjenvækker denne
bittre, søde Smerte!
Men Hjemmet finder
jeg dog aldrig her,
Mit Hjem er der,
hvor jeg kun ikke
er!
Seer jeg den friske
Skov, de grønne
Dale,
Da føler jeg, hvad
ei jeg kan udtale,
Seer jeg det
stolte Hav og
Aftenrøden,
Da længes Hjertet
mægtigt efter Døden!
Dog nei! det er ei
Døden, nei, et Hjem,
—
Et Hjem, hvis Navn
jeg ei kan stamme
frem.
Kilde: H.C.
Andersens "Samlede
Skrifter" Tolvte
Bind.1879
|