H.C. Andersen
digt 1850
Nogle Viser: IV
,,Hæv Dig vor
Sang!''
Mel. Hvis et godt
Raad I følge kan!
Hæv Dig vor Sang!
her synger Stort og
Smaat,
Har man kun Røst,
paa den megen gode
Spisen!
Blæse være Røsten!
er bare Hjertet
godt,
Man kan indvortes
følge med i Visen!
:,: Hjertet slaaer
Tact og Øiet leer,
Her Ingen er, som
fordrer meer!
:,:
Rosenhækken har
Geburtsdag i Guds
Sol,
Roserne dens Børn,
de drikke Dug og
nikke.
Hver har sin Stilk,
vi sidde paa en
Stol,
De dufte, men vi
Andre vi drikke,
:,: Alle synge samme Skaal i Chor:
Din Skaal, Du kjære
Bedstemo'er!
:,:
Skjænd passer ei, og
dog vi skjænde maae,
Fødes i November,
det er ikke rigtigt!
Det er jo umuligt
at vi kan Blomster faae!
Til en Fest er
Blomster noget
Vigtigt!
:,: Nu maae vi binde
en Tone-Bouquet,
Dog Hjertets Sang er
aldrig slet!
:,:
Blomster har Du selv
i Hjertets Mindebog,
Blomster, som kan
Sindet styrke og fornøie.
Dengang Nattens Sky
hen for dit Øie
drog,
Stærkt og klart saae
dit indre Øie!
:,: Skyen tager
Flugt! — dog nok er
sagt,
Du os forstaaer:
Skaal Solens Pragt!
:,:
Der boer i hvert
et Bryst, som elsker
ret,
Toner, som ingen
Digter kan udsige;
Han kun peger hen —
men vi, vi føle det,
Det er Summen fra
Kjærlighedens Rige!
:,: Hjertet har seet
da Skyen laae,
Hjertet vil og
vor Sang forstaae!
:,:
Kilde: H.C.
Andersens "Samlede
Skrifter" Tolvte
Bind.1879
|