Geheimeraad J.Collin

II.

Den 6te Januar 1848

Mel. Der er et Land, dets Sted er høit mod Norden.
 

Alverden reiser nu, det er jo Moden,

I fire Dage naaer man til Triest,
Man flyver i Visit omkring paa Kloden,

Og Dampen er vor Nutids Tryllehest;
Kun Du, for hvem i Dag vi  Fest-Flag heise,

Er ikke nogen rigtig Reise-Mand,
Og Grunden? — Det, hvorefter Andre reise,

Det har Du hjemme i dit Fædreland!

Det travle Liv, hvorved det Gode fremmes,

Det er din Hverdagsdont, dit Reise-Digt!

Dig Lande rulle op, de hos os gjemmes,

Du har dem alle, det er tydeligt!
Bag Knippelsbro, den Smule over Vandet

Du bare gaaer, saa er Du udenlands,
Bag Christianshavn sig strækker Nederlandet, Og til en Skov groer der din Borgerkrands.

Og nu Paris, man er som omkalfatret

Ved Storhed, Sqvalder og dets Palliet;

Paris Du finder ovre i Theatret
Med alt sit evig Juli-dage-Spræt.
Den skotske Lyng Du seer paa Jyllands Hede. Ja Tidslen seer Du, som til Blomstren kom;

Til Roser Tidslen blev fra Armods Rede,

De frelste Børn fortælle kan derom!

Italien Du søger i Musæet,
Og Marmoret har Oldtids Stemme der; Orangetræet — ? Du har Juletræet,
Med Børn og Børnebørn, Guldæbler hver!

Og kom Du ei til Norge, Du det kjender,

Du veed om Hjertelag, hvor Fyrren groer.
Det Bedste Norge har, det stundom sender,

Som lille Jette, norske Theodor!

Men Floden saa Du ei! — Jo Elben, kjære!

Og paa dens Bred i Dag just huskes Du.

I Sang og Hjerte her de med os være,

Som Du i deres Hjerte nævnes nu!
De Kjære, Gud beskjærmede bag Planken,

Og Skærme vil igjen paa aabne Hav!

Til Elben reise vi med Dig paa Tanken,

Din Fest i Dag os denne Reise gav!

Vil nu D see det røveriske Fæle,
Til Fængsels-Selskab fri Entre'e Du fik,

Og vil Du ind til Hjertes Maal og Mæle,

Saa hør Taknemlighed et Øieblik.

I denne og i Venskabs store Rige,

Din Vei er rig, velsignende dit Maal.

"Bliv længe hos os!" tusind Hjerter sige,

Og nu et Hurra! det er Faders Skaal!

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879