H.C. Andersen
digt 1830
Fyen
I.
Ja, Fyen er ret
et herligt Land!
Det
kan dog ingen
negte.
Der vexle Skov
og Mark og Strand,
Og
Hjertet der er
ægte!
Selv Navnet Fyen betyder fiin,
Og
vil saa meget
sige,
At Fyen det er
en Have fiin,
For
hele Danmarks Rige!
—
II.
Ved tanken om min
fødeø,
forsvinder hver en
smerte
den favnes af den
stolte sø,
og kaldes ”Danmarks
hjerte”.
Og kaldes ”Danmarks
hjerte”.
Her havde Freia
fordum Bo,
Nu flyer hun disse
Kyster,
Thi ellers havde Øen
To,
Nys saae jeg hendes
Søster.
Kilde: H.C.
Andersens "Samlede
Skrifter" Tolvte
Bind.1879
|