H.C. Andersen digt

"Den korteste Nat"

(Marts 1875)

Kløverblomst! saa sød er Duften

Heelt opfyldt af den er Luften,

Og i Skovens friske krat

Har en Nattergal sig sat;

Kaprifolien der sig slynger,

Dufter. Nattergalen synger. Aftenstunden, Morgenstunden

Trykke Munden imod Munden,

Kysses. — Det er den korteste nat!

Gjennem Ungdoms-Sindet lyner

Glimt af Gud i store Syner,

Og rundt om som Stjerneskud

Tanker flyve ud mod Gud.

Alle Pulse i Naturen,
Svulmende, som Lyd fra Luren,

I vort eget Bryst vi kjende.

Evighed os klarhed sende!
Jordliv — svind, som den korteste nat.

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879