De tre nordiske Rigers Skaal for Adam Oehlenschläger.

(Festen i Studenterforeningen den 20. November 1841).

Man skilte Skandinavien
I tre ulige Dele,
Men Kunst og Videnskab igjen

Forbandt dem i eet Hele!
Høit Sangen lød med Flamme-Ord,

Den slagne Vunder læger,
Og Sangens Mester her i Nord

Er: Adam Oehlenschläger!

I Norge paa det stolte Fjeld,

Hvor Fossens Elve bruse,
Har store Minder deres Væld,

De gjennem Verden suse;
Hvo gav dem Vinger, gav dem Lyd?

En Storhed os bevæger!

Og Norden nævner da med Fryd,

Dig: Adam Oehlenschläger!

Skarpt som et Sværd laae Øresund Imellem Nabostrande,
En Rosengreen en Morgenstund Forened' disse Lande;
Hver Rose aanded' Poesi,
Hver Blomst var Sangens Bæger,

Hvo mægted' dette Trylleri?

Du, Adam Oehlenschläger!

Den vilde Fos og Birkens Hang,

De danske Kjæmpehøie,
De staae, o Digter, ved din Sang

I Solglans for vort Øie.
Ved Dig en Digter-Sol oprandt,

Den Norden vederqvæger;
En Sang, eet Hjerte os forbandt,

Hil Adam Oehlenschläger!

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879