H.C. Andersen digt

Danske Poeter i Bouquet.*)
 

*) Til en Ven i Portugal, der var fortrolig med dansk Poesi.
 

En Mindets Urtekost Du her skal faae,
Den bringer Dig i Tanke Danmarks Skjalde,
En Blomst, en Green, et Blad, et sjeldent Straa,
Ei meer fra hver, og selv ei fra dem Alle.
— Her har Du Kjæmpevisens friske Maigrønt,
Her en Sanct-Hansurt groet i Klosterkrogen;
Her Holbergs Grangreen paa dens Pile kjønt
Vor Daarskab groer som Blomst, saa frisk som nogen.
 

Ambrosius Stub gav denne Rosenknop,
Og Kingo, Brorson, Psalmens Lillieblade;
Her en Passionsblomst, den har lukt sig op
Ved Ewalds Taarer. Her er fra den glade
Fa'er Wessel Humleblomsten frisk og sund;
Schack Staffeldt: blaae Violer; Oehlenschläger
En Rosa mystica, saa blød og rund,
Du seer de svundne Tider i dens Bæger.


I denne Æbleblomst Du finde kan
Den danske Duft og Biens Braad og Honning
Fra Baggesen; her er fra Ingemann
Den hvide Lotusblomst Skovsøens Dronning;
Og her en Krusemynt med Runer paa
Fra Grundtvig; Kløverblomst fra Christian Winther.
En duftfyldt Asters Du fra Hauch skal faae,
Saa farvefrisk, som Ungdoms Hyacinther.

Og her har Heiberg, Hertz og Hostrup bragt
Den danske Scenes rige Blomsterranke,
Et Blad fra Hver, der er i det nedlagt
Humeur, Spøg, Poesi og Alvors Tanke.
En Paaskeurt fra Boyes Blomsterløg,
Paludan-Müller: Sjæl i Skjønheds-Kjolen.
En bellmansk Hvidtjørn sender Erik Bøgh,
Fra Søren Kierkegaard er Natviolen.

Fra Kaalund Kornblomst! Her Convolvoli,
Groet nuder Krigens Tid om Hegnets Pile;
En Tidselrose: Bredahls Poesi;
Her Hyldeblomst fra Blicher, Brosbøll, Thiele.
Det friske Veibredblad fra Alfarvei
Carl Bernhard og Fru Gyllembourg nedlagde;
Holst, Molbech, Bødtcher gav os Glemmigei,
Studenternellike Poul Møller bragte.

Og som et Silkebaand det friske Græsstraa,
Saa dansk, saa blødt, saa skarpt i Ynde vaier,
Med Plougs og Richardts Navneskrevne paa.
Tryk til dit Hjerte den Bouquet du eier!
Den er saa stor, saa riig, en Deilighed;
Og dog har du ei faaet fra dem Alle;
Maaskee Guldregnen svulmer til os ned
Just i den nye Slægt af danske Skjalde.

Men Wilster, Goldschmidt, Carl Andersen,
Carl Bagger, Overskou —? Vi Mange savne.
Bouquetten blev for stor, men Du igjen
Vil faae en ny med kjendte, kjære Navne.
Thi plant i Glæde gamle Dannebrog
Paa Kunsts og Videnskabs Gud reiste Kirke,
Syng: Danmark døer først med det danske Sprog,
Det danske Sprog er Danmarks Dannevirke!

 

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879