H.C. Andersen

Til Hds. Majestæt

Enkedronning Caroline Amalie

(1853) 

Mel. af Rung.

Ved Lyngby, nær ved S og sivgroet Mose,

Hvor Skoven over smukke høider groer,

Og Kornet trives og den vilde Rose,
Staaer Slottet, hvor en ædel Dronning boer;

Hun Hjertet er deri,
Hun også Sorg har prøvet,
Og Godt og Mildt og Christeligt udøvet!

Hun hilses her i Hjemmet Sorgenfri!
 

Ja, Dronning, dette Sted, det slutter inde Erindringer fra kjære, svundne Aar!
Hvert Træ, hver Sti her, er for Dig et Minde,

Det har en Melodi, som Hjertet naaer.
Et eget Trylleri,
Som Tiden ei kan tage,
Men give Styrke gjennem Aar og Dage, —

Er i vort hjem! — Dit Hjem er Sorgenfri!
 

O Du, som gjerne Andre under Glæde,

Du, som er Armod god, og Barnets Ven,

En christen Qvinde, hvor Forladte græde, Hvorledes kan vi glæde Dig igjen!
En Sang, en Melodi,
En Sum af Hjertets Stemmer,
En trofast Hilsen, er det Du fornemmer,

Velkommen vær til Hjemmet Sorgenfri!

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879