Bryllupssange 12.

Lucia Scavenius og Carl Castenskjold
 

(Basnæs den 26de October 1867.)

I gammelt Sagn, i Tider mørke, haarde,

Trods den besjungne Ridder-Herlighed,

Da laae i Strid her disse Nabogaarde;

Nu anden Slægt og tid har Kjærlighed.

Fra Basnæs fører Borrebys Besidder

Sin glade, unge Brud til Borreby,

Og Vinteren sneer Roser; Fugleqvidder

Forkynder Lykken i det nye Ly.

Vort Hjerteslag, bliv Sang ved Bryllupsbordet,

Lyd festlig glad til Kirkeklokkens Klang!

Som Blomst med Duft og Farve flyver Ordet,

Carl og Lucia bringe vi vor Sang;
Som kjærlig Datter hende vi bekrandse
I Barndomshjemmet, det, hun nu gaaer fra;

Hans navn i Danmark lød fra Dybbøls Skandse:

Den tappre Landsoldat et glad Hurra!
 

I hvad Vorherre Eder ogsaa sender,
Hold fast i Glæde, Prøvelse og Tro!
Husk, hvor i Troskab holde fast to Hænder, Alkjærligheden slipper ei de To.
Et Lykkens Hjem er reist paa Danevangen,

Og Solskin strømmer fra det Indre ud.

Vort Hjertes Bøn, løft Dig igjennem Sangen!

Henfarne Kjære synge med hos Gud.
 

Mens Brud og Brudgom læse Sangen dæmpet,

I Bryllupsfryd er Alvors-Tanken Gjest;
Udfold Dig, Danebrog, for Dig han kjæmped',

Prang, Blomsterflor, ved Eders Søsters Fest!
Saa dansk, som "Skjold" og "Skagen" er i Sproget, Saa hjertedansk er ogsaa disse To.
Følg dem med Sang, følg dem med Danebroget!

Paa Borreby nu Lykkeblomsten groe!

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879