Bryllupssange 11.

Johanne Melchior og J.B. Melchior.

(den 3die Marts 1867.)

Smyk Huset smukt med festligt Flag

Hver Væg med Blomster-Ranker,

En Bryllupsdag er Livsens Dag
Med Fryd og Alvors-Tanker.
"Det er ei godt, at Mennesket

Er ene!" siger Skriften;
Ja, Gud og Hjertet siger det
I dette Livs Omskiften.

Hvor lykkeligt at være To
I Sammenhold og Stræben,

Faae Lykkens Rose til at groe

Saa let som Kys paa Læben.
Der just sig Blomsten folder ud,
Hvor To hinanden kjender;

Alt, da hun lille var, sin Brud

Han bar paa sine Hænder.

Hun til hans første Kjærlighed

Blev Hjertets troe Veninde;

Livsaligt i en Moders Sted

At staae i Huset inde!
Et Kys fra Himlen bliver lagt

Paa begge Eders Pande,

En Sjæl velsigner Eders Pagt

Fra Aandens lyse Lande!

I Dag strax flyve I sydpå,

Det Brudefolk gjør gjerne,

De til Orangelandet maae,

Derfra see Nordens Stjerne;
Den blinker, kalder hjem de To

Til Samliv her i Norden:

I Kjærlighed er godt at groe

Mod Himlen op fra Jorden.

Smyk Huset smukt med festligt Flag

Hver Væg med Blomster-Ranker,

En Bryllupsdag er Livsens Dag,
Med Fryd og Alvors-Tanker.
Løft Dig i Sang vort Hjerte-Slag!

Et Glædens Hosianne!
Tøm Skaalen, det er Festens Dag

For Melchior og Johanne!

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879