Bryllupssange  1.

Louise Collin og B.C.W. Lind

(den 25de November 1840.)

Der omtrent hvor Gaden ender,
Gaden bred og dansk,
Du den gamle Gaard vist kjender,
Bygget op fra spansk.

Medens Nytorv var Naturen,
— Gaarden, indeluft af Muren,
Med Altan og Træ, jo ganske
Lyder paa det Spanske!

Døtre voxte op derinde;
Beilere man saae;
Hver tog Sin; nu var at finde
Een kun, Een som Faa!
Hun, den Yngste blandt dem Alle,

Ret en Fylgie fra Valhalle,
Dog langt meer: ei en Gudinde,

O, en jordisk Qvinde!

Det er hende, Sangen klinger;

Søstrene, jo, jo!
De fløi bort, som bar de Vinger;

Hun blev Huset tro!
Hvor hun fandt sin Barndoms lykke,

Der hun helst vil boe og bygge,

Slægten ved den yngste Datter

Kaarer Huset atter.

Vel, drag ind i Fædrehuset,
I har Maalet naaet!
Vinden har i Træet suset

Og om Lykke spaaet;
Gud til den sin Naade lægge!

Gud velsigne Eder Begge!

Gid vi som lyksalig prise

Lind og vor Louise!

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879