H.C. Andersen
digt
1840
Aarets Børn
Tolv Sønner Aaret
har; pas paa,
Saa skal I deres
Skudsmaal faae.
Den første Søn er
Januar,
Stor Trang til
Vintertøi han har.
Hans Broder, Februar
ved Navn,
„Slaaer Katten af“
hver Fastelavn.
Men Marts det er et
lille Smøl,
Han vælter sig i
Regn og Søl.
En evig Feber har
April,
Han skjærer Ansigt,
det er Smiil.
Men Mai, hans Rygte
det er godt,
I Smug han lastes
dog saa smaat.
Høit raaber Juni:
„Godtfolk kom,
Kjør med i Skoven,
see Jer om!“
Og Juli — tidt han
gjør lidt vaadt,
Men af den Regn har
Jorden godt.
August fortæller:
„her er smukt!
I Gangen strutter
det med Frugt.“
September har en
Farvepot,
Han maler baade
Stort og Smaat.
October er i slet
Humeur
Fordi den gamle
Sommer døer.
November blæser
Storm-Trompet,
Jeg troer den Karl
har aldrig leet!
December fra sit
Vinter-Skjul
Tilraaber os: „Kom
med, leg Juul!“
Kilde: H.C.
Andersens "Samlede
Skrifter" Tolvte
Bind.1879 |