H.C. Andersen digt om Berlin
Berlin
Snoerlige Gader, Palai ved Palai,
Man bliver træt af at gaae og at
see;
Pæne Soldater, — den første jeg
saae,
Følte jeg gjennem mit Hjerte
gaae,
Og jeg brød ud : Hvilken Krop !
hvilke Been!
Gud, hvor det dog er en nydelig
een!
"Unter den Linden", Alverden
gik,
(Smukkere er det i Kobberstik)
Gaderne støve og Ungdommen med
Ak, det gjør Øinene stor Fortred!
Ægte "Berliner-Witz" finder man
her,
Og den er kostbar, tro mig,
især,
Hvis den med "Schnelposten"
skulde herfra,
Blev den for dyr, ved sin
Tyngde, ak ja !
"R" bliver snurret, man siger "mein
Gott"
Ellers
er Folket meget godt.
Byen — ja, vendt paa kryds eller
tvers,
Bliver for stor til at sætte i
Vers.
Moral.
Mærk Dig : Moralen er saare fiin,
Man kan faae ud af det store
Berlin.
