|
|
Thora
Thora
Alvilda Fiedler 1810 - 1897 |
Carl Christian Bagger 1807 - 1846 * |
Romantik og sorg på det
gamle Basnæs Slot
Således er overskriften på en
kronik som forfatteren Kaj. H. Funch, København
har skrevet i Vejle Amts Folkeblads kronik den
9. august 1966. Han skriver heri bl.a. at der ved
meddelelsen forleden om, "at fru Lillian
Kaufmann, der driver Palace Hotel i København,
har købt Basnæs slot i det skønne Sydsjælland og
vil skabe et ferieparadis for velbeslåede,
dernede gik mine tak til en pige, som engang
fødtes på Basnæs. Hun voldte nok sine forældre
sorg, men svigtede aldrig den mand, hun gav sit
ja, selv om hendes skæbne blev krank nok derved".
Pigen der her er tale om er Thora Fiedler.
Thora Fiedler var datter af
Frederik Christian Fiedler, der ejede Basnæs ved
Skælskør. Frederik Christian Fiedler var gift
med Juliane Marie Sporon og de havde udover
Thora også sønnerne Frederik Christian Fiedler
og Harald Valdemar Fiedler. Thora skulle være en
usædvanlig smuk og munter pige, der syntes at
have det godt, når brødrene kom hjem på Basnæs på
ferie fra Sorø Akademi sammen med deres
kammerater.
En af brødrenes kammerater var
digteren Carl Bagger som Thora fik et godt øje
til. Fra 1824 begyndte Carl Bagger at tilbringe
sine ferier på herregården Basnæs og her
åbnede sig her et nyt liv for ham en familie, en
smuk egn og ikke mindst kærligheden til husets
smukke datter. Det smukke egn, hvor ved
Basnæs ligger, har givet ham inspiration til flere digte
herunder bl.a. digtet "Herregaarden".
Den store kærlighed fandt han i
husets unge datter Thora. Dette forhold
udviklede sig og selv om forældrene ikke syntes om
forholdet. De mente ikke at han kunne give deres
datter en lys fremtid, men uanset forældrenes
mening blev de unge hemmeligt forlovet. Carl
ville ikke at deres forhold skulle holdes
hemmeligt og derfor betroede han sig til Thoras
forældre i julen 1828.
Efter endt eksamen i Sorø rejste Bagger til København
i 1829. Thora
besøgte ham her af og til og blev på et
tidspunkt gravid. Hun betroede
sig til sin moder om sin graviditet og for at bevare Basnæs gode
ry og rygte blev hun sendt væk, til skovrider
Bang på Stendalsgård ved Silkeborg og her fødte hun
den 13. august 1829 en søn. Drengen blev kort
efter fødslen døbt og i Vium kirkebog står
endnu at læse "Carl Christian Petersen søn af søkaptajn Carl Petersen og hustru, Thora
Christiansdatter". Således reddede man dengang
Basnæs' ære. Barnet kom i pleje hos en skovløber
i nærheden af Silkeborg. Carl Bagger var kun 22 år
og Thora Fiedler bare 19 år på det
tidspunkt barnet kom til verden.
Bare 10 dage efter at Thora
havde født sit barn døde hendes far og nogen
mente at problemerne med Thora havde slidt på
ham. For Carl
Bagger betød dette, at han i en periode ikke så
Thora eller kom på Basnæs. Forbindelsen mellem
ham og Thora blev ikke helt afbrudt; men den
indskrænkede sig fra nu af til en sparsom
hemmelig brevveksling og han levede adskilt fra hende,
selvom han stadig elskede hende højt. Dette
er et af de mørke punkter i Carl Baggers liv.
Carl Bagger tog til København i
1836. Meningen var at han skulle studere jura,
men han havde svært ved at fastholde studierne
og levede livet i munter lag på Københavns
værtshuse. I 1835 udkom Baggers bog " Min
Broders Levnet". En bog , der skabte furore , da
den afslørende ham selv og andre personer på en
lidet flatterende måde. På herregården Basnæs
holdt man familieråd og man ophævede Carl
Baggers forlovelse med Thora og hun blev sendt
til familie i Hamburg.
Da
Bagger fik denne besked rejste han straks til
Korsør og traf hende inden hun skulle sejle med
damperen "Løven" til Kiel. Bagger skrev på vejen
tilbage til København et kærlighedsdigt til
Thora "Dampskibet Løven".
Der røber hans store kærlighed til Thora. Han lovede hende
desuden at få mere styr på sin tilværelse,
således at han kunne forsørge hende som sin
hustru.
"Dampskibet
Løven" *)
Carl Bagger fik i
1836 forhandlet sig frem til en redaktørpost på
Hempels Avis i Odense, det nuværende Fyens Stiftstidende
og flytter til Odense. Dette
fortalte han sin svoger Frederik Fiedler og
Bagger fik bragt
sit forhold til Basnæs på plads.
Den 12.
november 1836 kom Bagger til Odense og
kort tid efter, den 3. januar 1837 døde Thoras
mor og dermed var vejen til hendes hjerte kort
og i november 1837 blev de viet på Basnæs og
deres nu 10 årlige søn kom hjem til sine
forældre i Odense. Bagger fortsatte dog drikkeriet efter
arbejde med sine drikkebrødre og kom på de
tarveligste værtshuse og desuden kom hans
venskabskreds herfra. Thora ofrede sig for sin
elskede og og når han gik ud kom rettens folk
for at pante, hvilket fortvivlede hende. Hun
forblev dog sin bejler tro i livets omskiftelige
forhold. Selvom der var mange sørgelige stunder
havde de to også mange gode timer sammen. Det
var ikke kun drikkebrødrene der kom i huset f.
eks forsømte H.C. Andersen aldrig at
besøge dem, når han var hjemme i Odense. Thora og Carl's ægteskab fik
ikke lang tid for i oktober 1846 blev Bagger syg
og lå i sengen, mens han lå der fik Thora
besked om, at deres søn Christian der var
landvæsenselev havde fået en blodstyrtning efter
at have forløftet sig.
Thora plejede nu både mand og søn. Den 24 oktober 1846
kunne man i avisen læse at Carl Christian var
død og den 25. oktober døde Carl Bagger uden at
vide at hans søn var død kort forinden.
Thora giftede sig fem år senere
med en møllebygger
Lauritz Wilhelm Borum og de fik i Odense den 2.
april 1853 en søn med navnet Carl William Borum, men allerede efter fem
år døde hendes anden mand også og hun forblev enke for anden gang.
Hun
levede som enke indtil hun i 1897 døde.
Appendix:
|
|
Således ser gravstenen for Carl
Bagger og søn ud i januar 2012. Bagved
den nye gravsten ses den ovale jernplade
med inskription. Gravstedet findes på
Assistens Kirkegård og placeret mod
kirkegårdsmuren der vender ud mod Sdr.
Boulevard. I nærheden af udgangen
overfor Kastanievej i Odense. Foto: Lars
Bjørnsten 2012. |
I bogen *)
om Carl Bagger kan man læse: Om hans
grav satte hans enke et jerngitter med
en oval plade med indskrift. Digteren
Carl Bagger 39 Aar og eneste søn 17 Aar.
Døde 1846. Der er følgende bemærkninger
i bogen: Efter Fru Baggers Bortrejse fra
Odense sørgede Bogholder N. A. Nielsen
hos M. C. Hempel og dennes Efterfølgere
i mange Aar for Gravens Vedligeholdelse.
Den 15. Februar 1887 anmeldte imidlertid
Odense Kirkegaards Bestyrelse, at Graven
forlængst var hjemfalden, og da
Digterens Enke ikke kunde, og ingen
Anden vilde paatage sig dens Tilsyn og
Pasning, indstillede den, at Byraadet
bevilgede 100 Kr. til Gravens
Istandsættelse og paatog sig den
fremtidige Vedligeholdelse. Dette vedtog
Odense Byraad 29. april s. A. "som en
Æressag", og rejste derefter en Sten paa
Graven med en Gjentagelse af
ovenstaaende Inskription og Tilføjelse:
Fredet af Odense Kommune
|
Med et
billede af Carl Bagger og hans eneste
søn i bogen *. Signeret tv. af Bellman
og th. Byron. Desuden findes et vers fra
digtet "Ønskerne".
Et følsomt digt fra Carl Baggers
skoletid:
Og dem,
jeg elsker,
men aldrig
saae,
De
henfarne Store,
som nær
Dig staae,
Med dem
lad mig boe
i dit høie
Huus,
Naar
Jordebygningen
synker i
Gruus.
Nederst i
billedet til højre *) ses et billede af
hvordan graven så ud omkring 1920. Den
ovale jernplade er omkranset af to tuja
høje træer og i baggrunden ses
jerngitteret, som hans enke lod opsætte.
|
|
Lars Bjørnsten
19. januar 2012
Kilder: SDU.dk brevbase, Vejle
Amts Folkeblad 9. august 1966, Illustreret dansk
Literaturhistorie Danske Digtere i det 19de
Aarhundrede ( www.runeberg.org ), *) Carl Bagger. Basnæs-Digte, samt tre Breve fra Carl Bagger til
Thora Fiedler / udgivne og forsynede med
Oplysninger af H.G. Olrik, . - Kbh. : Gyldendal,
1920. |