H.C.Andersen: Oplæsningen af de poetiske produktioner

H.C. Andersen og oplæsningen

Udsnit af Elisabeth Jerichau-Baumann maleri: H.C. Andersen læser historien "Engelen" for malerindens børn 1862.

Se mere om:

Foto: Lars Bjørnsten Odense

Oplæsningen af de poetiske produktioner

Det er bekendt nok, at Andersen lige fra sin første ungdom af meget gerne læste sine poetiske produktioner op. Man har så tit sagt, at han gjorde det af lutter forfængelighed, men denne dom er overfladisk og ensidig.

Han havde åndens trang til og glæde ved at frembringe og meddele sig --- i "Fodrejsen" siger han: "Mit Hjærte var saa fuldt; jeg følte den bekendte mægtige Længsel efter at meddele mig" -- og desuden havde hans oplæsninger et ideelt mål for ham selv.

H.C. Andersen

(1805-1875) digter.

Tegning af Valdemar Andersen ca. 1920 .

Foto: Lars Bjørnsten 31. juli 2005 Frederiksborg Slot

Valdemar Andersen tegnede H.C. Andersen længe efter hans død med et barn på skødet. Andersen holdt meget af at læse op for børn, men ikke af at have dem på skødet. Dertil var han alt for nervøs ved sygdom og smitte. Da man i Andersens egen levetid planlagde en statue af ham i København, gjorde han det klart , at han ikke ville skildres med børn kravlende på sig.

Andersens oplæsning bedst , når der var uvildige tilhørere til stede

Engang bad jeg ham om at klippe noget til mig, og straks, så jeg en mængde eventyrfigurer springe frem; nedenunder skrev han:

Fra H.C. Andersens Sax sprang et Æventyr strax, da det Klipningen fik;

det er den milde Kritik

I overensstemmelse med disse udtalelser påstod han, at han ikke kunne oplæse sine eventyr godt, hvis han vidste, der var uvildige tilhørere tilstede, men i så tilfælde forstod han at unddrage sig disse. Jeg erindrer, at han i et middagsselskab, hvor der fandtes en person, han ikke yndede, straks efter måltidet indbød en 5-6 stykker af os andre ind i den nylig forladte spisestue, hvor tjeneren og pigerne måtte ophøre med at tage af bordet og derimod skaffe ham to stearinlys, ved hvis skær han så forelæste "Søslangen".

H.C. Andersens gebis

En af damerne bemærkede bagefter: "Det var da godt, at Andersen ikke opdagede, der var et aabent Vindue, for saa havde han da faaet Tandpine i de Tænder, han ikke ejer, men alligevel tidt har ondt i ".

Foto: Lars Bjørnsten Odense

Kritik af Andersens eventyr "Søslangen"

Snart efter hørte jeg ham igen forelæse dette eventyr i en omarbejdet skikkelse. Carl Bloch var tilstede og sagde: "Jeg havde troet, Du vilde have skrevet bedre om det Tema; der mangler Noget, synes jeg". En tyk herre fortsatte med læspende mæle: "Ja, det var bedre før! De har forandret det til det Værre. Andersen pakkede forbitret dine papirer sammen og gik ud af stuen. Bloch søgte ham for at få ham god igen. Andersen sagde da til ham: "Jeg er slet ikke vred paa Dig, for Du har Forstand paa det og er ærlig; men jeg blev ordentlig saa gal paa den tykke Fyr, der snakker med uden at have Begreb om det".

"Gartneren og Herskabet" skrevet om mindst 5 gange

En dag den 4. februar 1872 oplæste han "Gartneren og Herskabet", som han havde skrevet for en uge siden. Han begyndte med at sige: "jeg har allerede skrevet den fem Gange om, og det kan godt være, den ikke er færdig endnu

Illustration af eventyret "Gartneren og Herskabet" udført af Lorenz Frølich. Foto: Lars Bjørnsten Odense

Kritik af oplæsningen af digtet " A.B.C. Bogen" fra Hoedt

Da han havde digtet " A.B.C. Bogen", turde han i et selskab, hvor Hvidt var til stede, næsten ikke læse historien op af frygt for at Hoedt" skulle kende sig selv som Hanen". Han tog dog mod til sig og da oplæsningen var færdig, sagde Hoedt" Det skulde De ikke have ladet trykke; det er ikke morsomt!

Andersen var angst før oplæsning

Andersen var altid mere eller mindre angst, før han læste op. Den 13. oktober 1870 skulle han til det i Studenterforeningen. Jeg traf ham i forhallen og han sagde da: "Aa, jeg er saa rædsom angst; jeg har næsten ikke kunnet sove i nat, jeg har ikke kunnet spise idag, og min Mave har været rent rebelsk, saa jeg er bleven saa mat; jeg troer, jeg faaer ondt, naar jeg kommer ind". Jeg har foreholdt ham, at det var underligt, han kunne være så urolig, da han dog måtte vide, at alle hans tilhørere deroppe mente ham det godt, men så svarede han: "Jamen , det er noget Nyt, jeg nylig har skrevet, jeg skal læse, og jeg har aldrig i mit Liv mærket så meget angest". Det gik naturligvis udmærket.

Artiklen er skrevet af Nicolai Bøgh, se nærmere her!