H.C. Andersen

og oplæsningen

Udsnit af Elisabeth Jerichau-Baumann maleri: H.C. Andersen læser historien "Engelen" for malerindens børn 1862.

Andersen benyttede ofte oplæsning både på sine rejser, ved ophold på herregårdene eller ved besøg hos venner og bekendte. Andersen læste ikke op efter manuskriptet, men improviserede ofte gestikulerende i forhold til det forskellige indhold i eventyrene. Han benyttede ofte oplæsning til at få respons på det han havde skrevet og ofte gik han hjem og rettede i manuskriptet, hvis han ikke havde fået den forventede feedback fra tilhørerne. Der var som oftest ikke muligheder for debat eller spørgsmål og Andersen krævede fuldstændig ro og oplæsningen foregik ofte på en meget bestemt måde. Dette fremgår af Kaptajn Alexander Wildes erindringer:. Alexander Wilde var gift med Ida Thiele som var model til pigen i ”Den lille Idas blomster,”

 Således skriver Alexander Wilde om Andersens fortællekunst: ”Mens Haanden skjulte de to saa talende Øjne, syntes han at hvile sig, at samle Kræfter. Og hvilken Forandring var da ikke foregaaet i denne mærkelige Mands Ansigt, naar han atter tog Haanden bort fra sit Ansigt ! Et Taageslør laa da over hele hans Aasyn. Det Blik han til Hilsen havde sendt os, dengang han satte sig, var nu indadvendt, borte fra Omgivelserne. Stilfærdigt og uden Fagter kom saa Digterværket til Verden. En Moder kunne ikke omhyggeligere, ikke ømmere, haandtere sin Førstefødte, end vor Forfatter behandlede sit Aandsfoster. Hans til daglig brug uregerlige, herreløse Bevægelser var beherskede, afrundede og i fuld Harmoni med hvert udtalt Ord. Blev en Arm udstrakt, en Haand løftet, en Finger hævet, var det i helstøbt Form. Og skønt hans Organ i og for sig ikke var smukt, lød dog hans Oplæsning som dæmpet Musik.”

 Tilhørerne til hans oplæsninger følte sig forført til eventyrets verden og gennemlevede handlingen, som var det sket i virkeligheden. For nogle af tilhørerne var det ofte en gentagelse af tidligere oplæsninger og det var lige før at tilhørerne kunne eventyrene udenad. Således oplever en tilhører William Bloch det i 1879 ” Jeg troer nok, at de Kredse, hvor han jævnlig kom, ikke vare ret langt fra at kunne de fleste af hans Eventyr udenad. Der var noget tyrannisk i dette. Damerne maatte  slippe deres Arbejder, Herrerne maatte forlade deres Samtaler og Cigarer, for at høre ham læse, hvad de havde hørt Hundrede gange før”.

 H.C. Andersen ønskede, at sætte sig selv i centrum, hvilket skete med disse oplæsninger. Desuden var han en meget selvhøjtidelig mand og formåede, at få folks fulde opmærksomhed, hvilket fremgår af de to forudgående iagttagelser af hans oplæsning. 

 lb

Foto: Lars Bjørnsten Odense