Odense Slots historie
Foto:
Odense Bys Museer
Grundlagt ca. år 1280
Oprindelig lå Odense Slot uden for
byen, men i dag ligger det i centrum
af Odense tæt placeret ved Kongens
Have og over for den
gamle banegård. Det blev oprindeligt
bygget som et hospital (Domus
hospitalis St. Johannis) i 1280 af
Johanniterordenen, senere blev det
til Skt. Hans Kloster. Det var
Danmarks næststørste kloster i
middelalderen og var ejet af
Johanittermunkene.
Efter reformationen 1536
Efter reformationen i 1536 overgik
slottet og haven til kongeligt eje og i
1571 blev klosteret, som var
nedlagt, ombygget til lensmandsbolig
”Odensegård” . Slottet er i flere
omgange blev moderniseret og
ombygget. I 1579 blev det ombygget,
til Odense Slot på
befaling af Kong Frederik den 2. Omkring 1720 blev slottet og
slotshaven ombygget til et samlet
barokanlæg med en ny to etages fløj
mod nord. Dette er slottets
hovedbygning og betød at det
oprindelige trefløjede slot nu blev
lukket omkring en klostergård.
Slottet som guvernørbolig
Fra 1815-48 indtager Odense Slot
(den tidligere Odensegaard) en
særstilling i Danmark som guvernør
bolig for Fyns første guvernør
kronprins Christian Frederik.
Trykt tegning fra 1890, farvelagt.
Kongens Have med Odense Slot og søen
i baggrunden.
I forgrunden en kvinde
med en lille dreng i matrostøj,
stående ved H.C. Andersen statuen
Kilde: Odense Bys Museer
H.C. Andersen statuen, modelleret af
L. Hasselriis, afsløret 19/6-1888 i
Kongens Have, flyttet 1905 til
Gråbrødre Plads, 1949 til H.C.
Andersen Haven.
H.C.
Andersen, hans mor og slottet
På slottet arbejdede H.C. Andersens
mor. Hun var en praktisk
kvinde, og efter faderens død tjente
hun til livets ophold bl.a. som vaskekone
på Odense Slot, indtil hun endte
sine dage som alkoholiseret
fattiglem på Gråbrødre Hospital. Hun
var en omsorgsfuld moder og
for at Hans Christian ikke skulle
være alene hjemme, tog hun ham ofte
med på arbejdet på slottet. Hans
Christian legede tit i slotsgården
sammen med de andre tjenestefolks
børn herunder med prins Frits, den
senere kong Frederik VII.
Levnedsbogen
om Odense Slot
H.C. Andersen
beskriver i
Levnedsbogen selv nogle af sine
oplevelser på slottet således:
"Min moder var
imidlertid kommet til at gå på
Slottet, herved kom jeg også derind,
legede imellem i den store gård med
Prins Frits, der da var et barn.
En fastelavnsmandag var jeg med en
hel del af borgerlige børn med at
slå "Katten af Tønden", Prins
Christian sad på trappen med nogle
af herrerne, og prinsessen i
vinduet. Jeg havde et gammelt
officerschærf om livet og bildte mig
ind, at jeg var den, der mest faldt
i øjnene. Siden kom jeg prins
Christian nærmere. Guldberg talte om
mig, og han fik lyst at se mig.
Jeg skulle der op en dag "dersom
prinsen spørger hvad du har lyst
til" viskede man mig, "- da sig, du
vil gerne studere". Jeg kom derop,
spillede nogle scener af Holberg for
ham, sang noget jeg improviserede og
da han spurgte mig om min lyst for
scenen, tilstod jeg det ganske
åbenhjertigt, men sagde, at folk
hellere ville have jeg skulle sige,
jeg ville studere. Prinsen, fandt
ellers ingen af disse ting passende,
men rådede mig, som et fattig barn,
heller at lære en smuk profession,
f. eks drejer, men det havde jeg
ingen lyst til...."
Lille København
Ikke mindst kronprins Frederik og
senere i 1848 Kong Frederik den 7.,
opholdt sig i lange perioder på
Odense slot og derfor blev Odense
også kaldt ”Lille København”. Der
var stor selskabelighed på slottet
og mange mennesker var beskæftiget
på slottet. Interessant er det at Odense har i sin lange
historie kun har udnævnt to æresborgere og
at de begge har relationer til
Odense og Odense Slot. De to
er kong Frederik VII og digteren
H.C. Andersen, som repræsenterede
hver sin ende i samfundets hierarki.
Kongens ægteskabelige problemer
Han giftede sig med kong Frederik
6.s yngste datter, Vilhelmine, men
ægteskabet blev præget af Frederiks
ægteskabelige udskejelser og
hensynsløshed over for sin hustru,
hvorfra han i 1834 blev skilt.
Han
giftede sig på ny med Caroline
Amalie (dronning Caroline Amalie
1796-1881)og dette blev også en
ægteskabelig fallit, så der kom
andre kvinder ind i kongens liv.
Visitkortfotografi. Frederik den 7.
og grevinde Danner (Louise
Rasmussen). Datering 1860.
Kilde: Odense Bys Museer
Grevinde Danner
Kongen flirtede med en
balletdanserinde fra København
Louise Christine Rasmussen, den
senere lensgrevinde Danner.
Hun skulle ud fra fortællinger også
have boet i specielt indrettede
værelser på Odense Slot. Ligesom der
var en skjult trappe i et gammelt
skab, som forbandt hendes værelser
på 1. sal og kongens gemakker i
slottets stueetage. Dette forhold
udviklede sig og de blev gift i 1850
og Louise blev da lensgrevinde
Danner af Samsø.
Nedenfor ses det "hemmelige skab" og
den skjulte trappe til stueetagen på
Odense Slot, måske var her en livlig
trafik i sin tid!
Foto : Lars Bjørnsten den 6. august
2006
Grevinde Danner havde sine egne
værelser på slottets 1. sal og boede
her samtidig med at kongen og hans
hustru havde gemakkerne i
stueetagen. Rummet hvor skabet stod
skulle have være soveværelset. Et
lille rum ved siden af rummede
toilettet. Dengang badede man ikke
så meget men brugte parfume m.m. så
rummet fungerede kun som toilet
Foto : Lars Bjørnsten den 6. august
2006
Den 18. marts 1848 blev
guvernementet ophævet, og staten
overtog slottet. Odense Kommune
købte det i 1907.
Odense Slot har en spændende plads i
den nationale historie.
lb
120806
Se flere billeder fra gemakkerne på
Odense Slot
Se 3D Projection fra Odense
Kulturnat 2011 -
H.C.Andersen-Odense-Slot
|