Barndomshjemmet i Munkemøllestræde.
Odense
Akvarel af H.J.T. Hanck 1836. |
H.C.
Andersens familie
|
Kort om H.C. Andersens familie
I H.C.
Andersens selvbiografi fra 1847 og i
”Mit Livs Eventyr” fra 1855
præsenteres man for Andersens
forældre, som et lykkeligt harmonisk
forældrepar og barndomshjemmet som
et propert hjem. Ved nærmere
undersøgelser viser det sig at dette
ikke holder stik, for i realiteten
havde forældrene
Hans
Andersen og
Anne Marie Andersdatter
ikke ret meget til
fælles ud over deres dreng Hans
Christian og så den årlige udflugt i
skoven ved Odense Å. Forældrene var
følelsesmæssig og åndelig
forskellige ligesom deres alder,
sind og ånd. H.C. Andersens fader
Hans Andersen var udlagt, som far
til Hans Christian og skomager
Daniel Jørgensen Rosenvinge var
udlagt, som fader til Hans
Christians halvsøster Karen Marie
(registeret med navnet Ane
Kaufmann), som blev født i 1799 og
døde i fattigdom og prostitution i
København 1846.
Da H.C.
Andersen blev født den 2. april 1805
var familien boligløs selvom der i
Andersens selvbiografi står at
familien var lejere af en lille
fattig stue, hvor faderen havde
tømret sit værksted sammen. H.C.
Andersens far og mor flyttede først
sammen i 1806 og boede frem til 1807
forskellige steder i Odenses
fattigkvarterer. I 1807 lejede
familien sig ind i
barndomshjemmet i
Munkemøllestræde. Andersen skulle
ved sin 70 års fødselsdag have
udtalt sig om sit fødehjem i Hans
Jensens Stræde i Odense (det
nuværende H.C. Andersens Hus), at
det bestemt ikke var ” i den rønne”
at han var født. På et tidspunkt
forlød det også fra Andersens
amerikanske forlægger Horace E. Scudder at H.C. Andersen skulle have
købt sit fødehjem, hvilket Andersen
benægtede. I hjørnehuset i Hans
Jensens Stræde (det nuværende H.C.
Andersens Hus) havde
bedsteforældrene på hans mors side
boet fra 1802 til december 1804 og
muligvis passet Hans Christians
4-årige halvsøster Karen Marie.
Dette mens moderen arbejdede som
tjenestepige hos købmand Birkerod i
Odense. Da Hans Christian Andersen
kom til verdenen den 2. april 1805
var hjørnehuset (det nuværende H.C.
Andersens Hus) ikke beboet af
Andersens bedsteforældre, men af
andre fattigfolk med mange børn, som
måske var i slægt med Hans
Christians far Hans Andersen.
H.C. Andersen
kan være født mange steder i Odense
og det kan ikke med bestemthed siges
at være sket i hjørnehuset i Hans
Jensens Stræde i Odense (det
nuværende H.C. Andersens Hus).
Andersen tog på sine gamle dage
skarp afstand fra at skulle have
haft denne opvækst og fremstiller
sig selv i sine fiktioner, eventyr,
romaner og skuespil, et langt mere
virkelighedsnært billede af sin
barndom end han har gjort i sine
selvbiografier. Dette er der mange
årsager til, som læserne selv kan
tænke over!
H.C. Andersen tilhørte Odenses
proletariat. Hans forældre, faderen
Hans Andersen
som var friskomager og
moderen
Anne Marie Andersdatter var
fattige folk. H.C.Andersens fader
lod sig hverve som soldat og døde få
år efter sin hjemkomst fra Holsten.
H.C. Andersens farfar var også
skomager. Farfaderen blev sindssyg og
blev anbragt i stiftelsen Gråbrødre
Hospital i Odense. H.C. Andersens
moder blev af sin søn også søgt
anbragt på Gråbrødre Hospital, men
H.C. Andersen fik med hjælp af
stiftsamtmand Cederfeld de Simonsen
hjælp hende anbragt på en
stiftelse for "skikkelige gamle
koner". Hun døde i yderste fattigdom
som lem i fattigstiftelsen "Doctors
Boder" .
H.C.Andersen tegner et smukt billede
af sin moder Anne Marie Andersdatter
som uvidende om Verden og Livet, men
fuldt af hjerte. Grønt og billeder
pyntede vor lille stue, som min
moder holdt ren og net; hendes
stolthed var, at lagenerne og de
små, korte vinduesgardiner var
snehvide.
Om
H.C. Andersens farmoder
Anna
Cathrine Nommensdatter (1745-1822)
hedder det sig at hun kom daglig ,
men kort i Hans Christian hjem og at
hun især kom for at se sin sønnesøn
Hans Christian. Farmoderen skildres
som stille og højst elskelig gammel kone med milde blå øjne. Farfaderen
skildres om et ulykkeligt og
tungsindigt menneske og han ønske om at
komme i latinskolen blev aldrig opfyldt. Han følte
sig ulykkelig og han havde ingen ro
på sig. Fritiden blev brugt i skoven
helst alene med Hans Christian.
På
grund af krigen i Tyskland meldte HCA's fader sig som soldat. Han
havde håbet på en karriere indenfor
militæret som løjtnant , men
regimentet nåede kun til Holsten , da
der blev sluttet fred. Livet som
soldat og de hårde fysiske
udfoldelser havde tæret på hans
sundhedstilstand.
Billede:
Grenader Knud Hjallese
Han talte i
vildelser og fantasier og døde kort
efter, den 26. april 1816, kort efter
Hans Christians 11 års fødselsdag.
H.C. Andersen skrev et
"gravmæle" om faderen, så det
vides, er det første papir med H.C.
Andersens egenhændige håndskrift ,
der findes i dag.
Faderens tjente i Hans
Majestæts Kongens Regiment Nr. 41,
samme regiment som
grenader Knud Hjallese. Se Hans
Christians faders
militære regnskabsbog og
soldatervisen , som stod først i
bogen.
H.C. Andersens moder giftede sig 2
år efter i 1818 med en ung skomager
Niels Jørgensen Gundersøe. Hans
Christian nåede aldrig at få et godt
forhold til sin stedfader, da
stedfaderen døde allerede i 1822.
Stedfaderen efterlod moderen i stor
armod og tøj og værktøj måtte sælges
for at skaffe penge til stedfaderens
begravelse.
H.C. Andersen havde efter moderens
ophold på fattigstiftelsen "Doctors
Boder" jævnligt sendt hende penge og
tøj. H.C. Andersen besøgte efter sin
fraflytning fra Fyn flere gange sin
mor, sidste gang i 1832 .
Den 7.
oktober 1833 døde hun. H.C. Andersen
var på rejse i Italien og fik i Rom
brev fra Jonas Collin om sin moders
død.
Foto:
Lars Bjørnsten Odense