|
H.C. Andersens dagbog 21. april 1868
"Tirsdag den 21 April. Oppe før Klokken fem; sov forud febrilt; Vognen kom før sex, saa at jeg var en god halv Time paa Banegaarden, Solen skinnede, Hr og Fru Melchior med lo Datteren Louise kom ud at sige mig lev vel. Da jeg naaede Korsøer blæste det Noget, jeg blev i Kahytten, og kom til Odense, hvor Professor Henriksen og Skomager Gredsted tog mod mig, ligesaa de unge Damer fra Bispegaarden. Kjørte til Rectorboligen og fik to Værelser. Efter Frokosten
kom Gredsted og fortalte mig om min Bedstefader som han troede havde eiet Gaarden Brandholdt ved Bogense. Hørte hos Friseuren at Mallille er her og giver franske Oplæsninger i Skolens Locale. Til Middag var her Lærer Kragh, Poletimesteren Koch og Frue & efter Bordet læste jeg et Par Eventyr , til Aften kom Bispinden, jeg læste Eventyr og gik iseng lidt efter 10".
H.C. Andersens dagbog 27. august 1869 "Fredag 27. Smukt Veir, men Blæst. Kjørte halv tolv med Moses Melchior og Capitain Barreboe ud til Asistenskirkegaarden, der ventede os Jørgensens Broder, der er hos en Kjøbmand i Bogense. Melchior sagde mig, denne Broder er
en honet Mand, han kom og bragte mig Jørgensens Porte Monnay der var fyldt med Penge. (Disse tilhørte tilvisse Melchior, der havde i 1½ Aar underholdt Jørgensen) ...."
H.C. Andersens dagbog 8. februar 1871
 "Onsdag 8. Meget koldt og Snee. De fire Baade som gik ud fra Nyborg og sat fast i Isen drivende Nord paa er efter 48 Timers Fart naaet til Æbleø ud for Bogense og frelste uagtet de vare ude i Sneestormen. Frokost hos Melchiors. Brev fra Fru PIesner at hendes Pleiedatter Frøken Nielsen iaar maatte have det ankerske Legat, da hun dog var den betydeligste af de Søgende. Ondt i Penis.
Æbelø, Bogense 28.08.2002
Theodor har en Brandbyld paa Ryggen og er meget lidende og forknøt. Middag hos Fru Ørsted, hvor de bade mig arangere en Billedbog og skrive der til, bestemt for den lille Viggo Ørsted. I Theatret Paschaens Datter af Herz Musik af Heise, den løftede mig ikke, men jeg erkjendte meget Smukt i den. Schrams Pleidatter, født Wexchal sad bag mig i anden Parquet, vi talte en Deel sammen. I Formiddags nerveus og mat, ud paa Eftermiddagen bedre..."
H.C. Andersens almanak fra 16. juli 1853 I følge H.C. Andersens almanak fra 16 juli 1853 rejste H.C. Andersen kl. 7. med dampskib fra Horsens til Bogense, derfra til Odense og Sct. Knuds Marked og videre til Glorup med extrapost , hvortil han ankom kl. 20.30.
H.C. Andersens mormor og hendes mand er flyttet til Bogense i 1804
I februar 1805 bliver den gravide Anne Marie gift i St. Knuds Kirke med skomager Hans Andersen. Den 2. april føder hun en dreng, der døbes Hans Christian Andersen. Fødslen finder sted i kalkslager Iversens hus i Dansestræde, da mormoren Anna Sørensdatter og hendes mand Jørgen Rasmussen Sievert på grund af en tvivlsom politidom er flyttet fra 'H.C. Andersens Hus' til Bogense i 1804.
De boede fra jan. 1803 til juli 1804 i "H.C. Andersens Hus" på hjørnet af Hans Jensens Stræde og Bangs Boder i Odense. H.C. Andersens mormor Anna Sørensdatter døde i 1825 som almisselem på fattighuset /hospitalet i Bogense. Almisselem er en person som ikke kunne forsørge sig selv, men som var afhængig af hjælp.
Fattighus
- hospitalet i Bogense omkring år 1804 Hvor dette fattighus lå i Bogense er uklart, men i Bogenses Historie bind 2 af Hans Hansen står bl.a. : at en række mindre huse tidligere var skænket fattigvæsenet i Bogense. Det var to huse i Adelgade, der i 1798 blev overdraget af købmand Christen Fahnøe og to huse på Torvet blev i 1799 overdraget af købmand Ditlev W. Jørgensen . De to første huse skulle ifølge testamentators ønske bl.a. bebos af 3 fattige , der trænger til Fattigvæsenets hjælp. Fattigboderne på Torvet skulle huse fire fattiglemmer. Hvorvidt H.C. Andersens mormor har boet her er fastslået, men mulighed er tilstede.
Først i 1835 fik Bogense en egentlig fattiggård
Links:
|
