H.C. Andersen og Elvedgaard på Fyn
	"Omtrent en Miil fra Bogense finder man paa Marken i Nærheden af Elvedgaard, en ved sin Størrelse mærkværdig Hvidtjørn, der kan sees fra selve den jydske Kyst."   Sådan indleder H. C. Andersen sit  eventyr : Dødningen, et fyensk Folke-Eventyr. (1830)

H.C. Andersen boede i perioden den 5. juli- 27. juli 1829 hos Bogtrykker Iversens Enke  på landstedet Mariehøj ved Odense Kanal og under dette ophold besøgte H.C. Andersen Elvedgaard. 

H.C. Andersen  havde igennem et stykke tid arbejdet på en historisk roman med motiv fra Grevens Fejde, der skulle have titlen "Christian den Andens Dverg". Borgen der har ligget i Næsbyhoved-skoven ved Odense, skulle danne rammen for noget af handlingen, og derfor ville han aflægge historikeren Vedel Simonsen på Elvedgaard ved Veflinge et besøg i håb om at  få stof og inspiration til det videre arbejde med romanen.

Den 13-14 juli 1829 var H.C. Andersen sammen med amtsstuefuldmægtig H.M. Jastrau på besøg hos historikeren Lauritz Schebye Vedel Simonsen på Elvedgaard ved Bogense. De ankom til Elvedgård om formiddagen og efter at have spist middag læste H.C. Andersen de første kapitler af sin roman , som angår Næsbyhoved og Grevefejden . Desuden var der oplæsning af digte "Kierligheden på Nicolai torv", "Det døende barn", "Konstnerlivet", "Døkkerklokken", "Fiolen", "Noget og Intet"." Aftalen var at Vedel Simonsen skulle skrive til  Andersen med stof og inspiration og der sendte han den 29.juli 1829 stof om sæder og skikke på Christian den 2.’s tid og om Næsbyhoved Slot ved Odense.

 Romanen blev dog lagt hen på grund af H.C. Andersens forelskelse i Riborg Voigt fra Fåborg.

 NB: Vedel Simonsen nævner i sine dagbogsnotater om mødet med H.C. Andersen ikke Jastrau, men en Iskov der kom sammen med Digteren Andersen ! 

 H.C. Andersen skriver i "Mit Livs Eventyr" at han drog til Fyn  og at .....

" Herregaardslivet aabnede sig for mig, og hvor jeg ved Odense tilbragte, som en velkommen Gjest, flere Uger ude paa Landstedet Mariehøi, tæt ved Canalen under det gamle Næsbyhoveds  Slotsbanke, hos Bogtrykker Iversens Enke. Dette Sted. var mig i mim tidligste Barndom Idealet af et Landsted. Den lille Have var overlæsset med Indskrifter og Vers, der sagde hvad man  paa hvert Sted skulde tænke og føle. Ud til Canalen, hvor Skibene gik forbi, var anlagt et lille Batteri med Trækanoner, der var en Vagtbygning og Skilderhuus med Træ-Soldat, ganske barnagtigt smukt. Her boede jeg nu hos denne forstandige, kjærlige gamle Kone, der var omgiven af en Skare opvakte, elskværdige Børnebørn, alle ganske unge Pige. Den ældste af disse, Henriette, optraadte siden i en ældre Alder med de to , Noveller »Tante Anna« og »en Skribentindes Datter«, hvorom senere vil blive talt. I Munterhed og Glæde gik her Ugerne; jeg skrevet Par humoristiske Digte, imellem disse: »Hjertetyven«, og beskjæftigede mig iøvrigt med en Roman: »Christian den Andens Dverg«, til hvilken jeg fik en Deel historiske Notitser og Bidrag om hiin Tid ved den lærde Oldgransker Vedel-Simonsen paa Elvedgaard ved Bogense. Omtrent seksten skrevne Ark blev færdige, jeg læste disse for Ingemann, og de tiltalte ham særdeles; paa disse støtte sig den gunstige Dom, han siden nedskrev over mig ved min Reise-Ansøgning, men med de humoristiske Digte var det, idetmindste for en Tid, forbi; ogsaa Romanen blev lagt hen, -en ny, een af de dybeste Strænge var slaaet an hos mig, en Følelse, jeg saa ofte havde spøgt over, vilde hevne sig.

Jeg kom paa min Sommerreise til een af de mindre Kjøbstæder i et rigt Huus; her opgik pludselig og overvældende en ny Verden for mig, saa stor, og dog rummes den i fire Linier, jeg skrev da:

»To brune Øine jeg nylig saae,
I dem mit Hjem og min Verden laae,

Der flammer Snillet og Barnets Fred,

Jeg glemmer det aldrig i Evighed.«
 

Vi mødtes igjen senere paa Høsten i Kjøbenhavn. -Nye Planer for Livet fyldte mig; jeg vilde opgive at skrive Vers, hvad skulde de kunne føre til ? Jeg vilde læse for at blive Præst ; jeg havde kun een Tanke, og den var hende, -men det var Selvskuffelse; hun elskede en Anden -hun giftede sig med ham. Først mange Aar efter har jeg følt og erkjendt, at ogsaa her skete det Bedste for mig, det Bedste for hende. Hun anede maaske ikke engang, hvor dyb min Følelse var, hvilken Indvirkning den havde paa mig. Hun blev en brav Mands fortræffelige Hustru, en lykkelig Moder. Guds Velsignelse over dem!"

H.C. Andersen dagbogen 3. juni 1865
 

I H.C. Andersen dagbøger nævnes Vedel-Simonsen (Elvedgaard) kun en enkelt gang den 3 juni 1864. H.C. Andersen skal rejse fra København til Basnæs og han var på banegården kl  6.30 og skulle rejse på 2 klasse til Basnæs. og der var flere rejsekammerater bl.a.

"Fru Carroc som vilde for første gang til Fyen og besøge sin Mand, der boede hos Wedel-Simonsens"  

H.C. Andersen brev til Edvard Collin 18. juli 1829

Om opholdet hedder det i brevet  til Edvard Collin 18. juli 1829:

Vedel Simonsen

"Man viser mig megen Opmærksomhed rundt om i Byen,. jeg har været indviteret i de .fleste, bedste Huse og da jeg forleden talte om at gjøre Oldgrandskeren Vedel-Simonsen, som boer ved Bogense, en Vesit, kjørte man mig ud og hjem igjen," Simonsen tog særdeles vel imod mig jeg var der to Dage, og fik de herligste Bidrag til min Roman, som jeg gav ham Planen af Intereseret her for, lovede han mig , skriftligt at tilmelde mig engang hver Maanet, Alt hvad han kunde finde angik denne Periode, især med Hensyn til Sæder, Skikke og Sagn, saa han vil spare mig en heel Deel Uleilighed. Et heelt nyt Lys gik op for mig ," hvad jeg alt har skrevet af Romanen skal caseres ," jeg føler levende, at dette Værk vil give mig et Navn, ellers faaer jeg det aldrig .."

Hovedbygningen på Elvedgaard . H.C. Andersen boede i værelset ved vinduet umiddelbart ovenover hoveddøren	Sidehus på herregården Elvedgård
Om dette er rester af den mærklige hvidtjørn som H.C. Andersen nævner står hen  det uvisse ?	Nærparti af træ i parken ved Elvedgaard
Sten ved Elvedgård med indskrift:   Her virkede Historikeren Vedel Simonsen 20.12.1780 -12.7.1858	Lauritz Schebye Vedel Simonsen (1780-1858). Alle fotos : Lars Bjørnsten 5. marts 2003