Xavier Marmier og H.C. Andersen

Xavier Marmier (1808-1892)

Xavier Marmier er den franskmand, der i det 19. århundrede har sørget for at udbrede kendskabet til nordisk digtekunst i Frankrig.

Han besøgte Danmark flere gange og lærte sig dansk.  Dette betød at han bl.a. kunne oversætte værker på dansk til tysk og fransk.

Han  opholdt sig ofte i længere tid i København og omgås bl.a. Christian Molbech, Grundtvig, J. L. Heiberg og i forhold til nogle af dem  havde han ofte en del fordomme. Han besøget de kongelige bl.a. kong Frederik VI, kronprins Christian og Caroline Amalie på Sorgenfri Slot.

Kort efter Marmier føste ankomst til København opsøgte H.C. Andersen ham i håb om at han kunne gøre ham og hans forfatterskab kendt i bl.a. Frankrig. Marmier førte dagbog på dansk og om Andersens besøg skrev han: "Visit af digteren Andersen. En høj, mager ung mand, meget venlig."

Marmier rejste til Sverige og Norge og mødtes senere med Andersen med en oversættelse af "Det døende barn" og desuden havde han udarbejdet en kort biografi af H.C. Andersens: "En digters liv", som udkom i oktober i „Revue de Paris". Marmier interesserede sig ikke så meget for Andersens digtning og netop offentliggjorte eventyr, men mere om H.C. Andersens fattige barndom og ungdom, mindre for hans digtning.

Andersen var meget tilfreds med den megen omtale han fik i Frankrig, dog ikke med biografiens afslutning hvor han omtales som "saa lykkelig, saa fyldestgjort."  H. C. Andersen ville netop være ulykkelig.

H. C. Andersen indflettede dog i sin næste roman „Kun en spillemand" nogle venlige ord om Marmier. Fra "Kun en Spillemand. Original Roman i tre Deele (1837)".... "Hvad Norden angik vare Kundskaberne noget apocalyptiske, da havde Frankrige endnu ikke udsendt en Marmier, der smukt og levende kunde fortælle om Islands Geyser og de skandinaviske Riger, med Fjelde, Skove og duftende Sletter, Sverrigs Magt i Politiken og Danmarks i Videnskaberne. I engelsk og italiensk Literatur var Franskmanden derimod hjemme;"...

Xavier Marmier var imidlertid en letfængelig og flygtig herre. Han rejste atter til Sverige og forelskede sig i følge sine egne  dagbager flere gange. Sidenhen slog han op med kæresten Marie-Louise, som var Oehlenschlägers  yngste datter..

Hans venskab med H. C. Andersen fortsattes i dog i nogle breve og engang imellem åbnede H. C. Andersen sit hjerte for ham, navnlig om den modgang han mødte fra den heibergske kreds.

Efter sin hjemkomst blev Marmier i efteråret 1839 udnævnt til professor i udenlandsk litteratur ved universitetet i Rennes. Dette job forsømte han og blev i stedet i 1840 bibliotekar ved bl.a. Bibliothèque Sainte-Geneviève. Denne stilling gav ham mulighed for at rejse og han besøgte en lang række lande.og ud fra oplevelser på disse rejser skrev han mange artikler og flere bøger. Så på dette område var han meget ens sin danske digterven H.C.Andersen.

H.C.Andersen var i 1843 i Paris  og der traf han  Marmier den 14. marts , senere  så han dog ikke så meget til ham. En dag fik Andersen  et brev fra ham om, at har rejste bort i 3 uger og hørte derefter ikke meget til ham. Tilfældigvis mødte Andersen Marmier på et hotel i  Altona i selskab med den svenske digter Adlersparre.

H.C. Andersen mødte Xavier  Marmier sidste gang i 1863 og var i følge Andersens dagbog i en "bitter stemning" den dag: „Gik saa ud til Pantheon og traf Marmier. Han er blevet meget ældre. Der var noget tungt ved ham. Han indbød mig til sig i morgen. Jeg havde ingen lyst og afslog det. Kjørte med omnibus forstemt hjem."

Kilder: H.C.Andersens Dagbøger, Artikel Fyns Tidende 14.01.1951, "Kun en Spillemand. Original Roman i tre Deele (1837)",Poul Høybye: H.C. Andersens franske Ven, Xavier Marmier, 1950. Wikipedia.

Lars Bjørnsten 30. sept. 2008