Vilhelm Pedersen

1820-1859

• Eventyr illustrationer af Vilhelm Pedersen

• H.C. Andersen illustrationer af Vilhelm Pedersen

• Vilhelm Pedersen og "Historien om en moder"

• H.C. Andersen: Eventyrtillustrationer af Lorenz Frølich og Vilhelm Pedersen 

Vilhelm Pedersen blev uddannet som søofficer ligesom sin far, men lysten til at tegne og skildre sine omgivelser i tegninger fulgte ham.
I 1843 fik han af Christian VIII tilbudt fire års orlov med løn, så han kunne uddanne sig som kunstner. Han blev elev hos W. Marstrand og kom på kunstakademiet.

Han udstillede for første gang i 1847, men meldte sig igen frivilligt til militærtjeneste ved Treårskrigens udbrud. Her deltog han bl.a. i søtræfningen i Eckernfôrde Fjord i Slesvig, april 1849, som han siden skildrede i 2 malerier. Herefter genoptog han sin afbrudte karriere inden for marinen og blev der til sin tidlige død i 1859.

At Vilhelm Pedersen fik en plads i dansk kunsthistorie, skyldes ikke så meget hans malerier og skitser af dansk og italiensk folkeliv, som var inspireret af Marstrand, men snarere det, at han fra 1847 og til sin død leverede tegninger som illustrationer til H.C. Andersens Eventyr.

Tegningerne blev omsat til træsnit og anvendt i tyske og danske udgaver fra 1849 og frem. Teknisk var der vanskeligheder med at omsætte P.s lette og fine tegninger til et andet kunstnerisk medium, og kunstneren var ikke altid tilfreds med resultatet.
På trods heraf blev Vilhelm Pedersen berømt som illustrator af eventyrene, og hans arbejder er senere blevet klassiske, kendt over hele verden.

Kilde : Formidlingscentret Assistens Kirkegård

Vilhelm Pedersen originaltegning til "Den lille Havfrue"	Vilhelm Pedersen originaltegning til "Den lille Idas Blomster"	Vilhelm Pedersen originaltegning til "Det gamle Huus"

 

Vilhelm Pedersen

1820-1859

Ukendt maler

Mange har illustreret H.C. Andersens eventyr og historier, men ingen er blevet så berømt ved det, som Vilhelm Pedersen.

Ingen tegner har vel heller fået så lidt ud af sit arbejde med illustreringen, som denne mand. Hvad han har betydet for eventyrenes popularitet verden over, kan man kun gisne om.

I 1849 kom der fem små hefter i et bind med eventyr af H.C. Andersen for første gang illustreret, og det af en ukendt tegner. Denne udgave blev straks yndet, ikke mindst fordi mange satte større pris på de venlige illustrationer, end på Andersens historier, for ham var man ved at blive lidt træt af. Man syntes, han var indbildsk.
Hans første eventyr gik kun trægt, men denne udgave med tegningerne holdt man af. H.C. Andersen var ikke begejstret for konkurrencen. Det er Andersen, der opsøger ham i 1847, fordi der skal komme en tysk udgave af eventyrene med illustrationer. Pedersen, der netop havde debuteret på Charlottenborgs forårsudstilling med nogle malerier, gik med til at påtage sig arbejdet. Han fik 400 Rdl. for noget over hundrede tegninger - en gang for alle. Senere blev hans tegninger frit benyttet over hele verden. Tegningerne blev sendt til Tyskland, hvor de blev skåret i en buskbomplade, den tids form for cliche. Pedersen var langtfra tilfreds med udførelsen: "Prinsessen faar et fælt ben, svinedrengens ansigt frister ikke til kys" Skønt Pedersen gang på gang i breve foreslår, at han tegner direkte på pladen, bliver det aldrig rigtigt til noget, og mange af illustrationerne bliver kluntede.   

Træstok, der bruges til tryk af illustration til "Lille Claus og store Claus"	Vilhelm Pedersens illustration til "Lille Claus og store Claus"

Album med Vilhelm Pedersens   originaltegninger til "Gesammelte Märchen" 1847 og Eventyr 1850. Dette er foræret H.C. Andersen på hans 70 års fødselsdag i 1875 af Carl Lorck.

Efterhånden blev han træt af dette utilfredsstillende arbejde. Han, der altid havde været svag, bliver endnu svagere og opgiver efterhånden helt arbejdet.

Så må Andersen have fat i ham, og han får tegneren gjort begejstret igen. Af og til kom H.C. Andersen i Pedersens hjem i Nyboder, dels for at le højt og for at tale om tegningerne.

Desværre gik det bestandigt tilbage med Vilhelm Pedersens helbred, og en rekreationsrejse til Rom forværrede kun hans tilstand. Han døde den 13. marts 1859, kun 39 år gammel.

På dødslejet skal han have betegnet sit livsværk som "en dynge uden værdi". Den beskedne Vilhelm Pedersen fik økonomisk ingen glæde af sit arbejde, og hans efterladte kone og børn fik heller ikke noget.

Men hans arbejde lever, for et rigtigt eventyr af H.C. Andersen skal da være illustreret af Pedersen.

Da Andersen i 1875 fyldte 70 år, fik han som gave af sin tyske forlægger, Lorck, så mange af Vilhelm Pedersens originaltegninger, som denne var i besiddelse af.

Kilde og foto : Formidlingscentret Assistens Kirkegård samt Lars Bjørnsten Odense