Ved H.C. Andersens Død 

Ligesom Budskabet om H.C. Andersens Død foer om i hele den vide Verden, fremkaldte det hos enhver, han være ung eller gammel en Vemodens Tanke; thi Indtrykket af de herlige billeder, som han har fremtryllet for vor Fantasi, stod i Øieblikket klart for En. Tanken har ikke alene i vort fædreland, men ogsaa langt som Kjendskabet til Andersens Eventyr naaer, faaet et smukt og fyldigt Udtryk i Ord. Ikke blot i Videnskabens, men også i Konstens Rige fortjener hans Eftermæle at ristes med uudslettelige Tegn, og som et Bidrag hertil følte netop den konster sig kaldet , i hvis Lod det faldt ved sine Tegninger at illustrere en stor Del af Andersens Eventyr og netop det Blad, til hvilket digteren lige fra dets Opstaaen stod i et Herligt Aandsproduct først kom frem i dets Spalter, inden han indlemmede det i sine samlede Skrifter.

 .

Paa Lorenz Frølichs tegning, der som tillæg følger med dette Nummer af Bladet , see vi hvorledes Eventyret og andre Genier skjenke den nyfødte Digter gaver, ved hvilke han i den Retning staaer saa høit i Verdenslitteraturen, at han endnu   ikke er overtruffet af Nogen. De lode ham skue dybt og klart i Sandhedsvældet og gave ham Evner til at klæde sine Syner, saa at vi på Billedet see, hvorledes alle Landes Befolkning med lige spændt Opmærksomhed lytte til hans Eventyr. Vi have jo hørt, hvorledes "Historien om en Moder" selv i Indien har beredet Missionairerne Veien for Guds Riges Forkyndelse. Jo videre vi lade Øiet glide over Tegningen, desto flere Bekjendte komme os imøde, og vi tør vist med Konstneren, der lader Genier Svæve frem med de følgende Aarhundreder, samstemme i , at Eventyrerne ere skrevne ikke alene for de nuværende, men også for de kommende Tider.

Nu har digteren nedlagt sin Pen. Atter samle Genierne fra hans Fødsel sig om hans Grav og de indtegne paa denne hans Navn og den 4de August 1875.

fra Illustreret Tidende 1875