Vordingborg med digteren i Gåsetårnet

 H.C. Andersens sommerudflugt i 1829 bragte ham også til Vordingborg. Han vandrede fra anløbspladsen i Kalvehave, passerede Kulsbjerge, spiste hos en møller og så den prægtige natur på egnen.

Langt før ankomsten til byen kunne Andersen se byens vartegn, Gåsetårnet med guldgåsen, sat på tårnets top som en evig hån mod hansestæderne. "Skræppe som gæs, kunne de" sagde Andersen teatralsk. "Men arbejde sammen om handlen i Østersøen, kunne de ikke" svarede kusken. Ordene var Valdemar Atterdags. Han havde opført tårnet 600 år tidligere og, som de andre ’valdemarer’, boet her fra tid til anden.

Vordingborg var dengang rigets vigtigste kongeby, herfra udgik befalinger, krigstogter og love. Valdemar den Store skrev Sjællandske Lov og Valdemar Sejr Jydske Lov på dette sted. Andersen ankom til byen hen ad eftermiddagen.

Vejen var ujævn. Andersen mente, at tog man fløde med på vognen gennem byen, ville den være kærnet til smør inden man nåede den anden ende! Han blev dog overvældet af skønheden ved byen og skrev i sin dagbog samme dag.

"Ensomt knejser det gamle tårn på den høje voldbakke, kun ved skråningen ses ruiner af murene, højt begroede med græs. Jeg var inde i Gåsetårnet i dag, der er en fortræffelig opgang. Fra tårnet øverste tinde så jeg over sundet til Falster og Fanefjord kirke på Møn".

Denne tekst er et uddrag af brochuren ”I H.C. Andersens fodspor – på Sjælland og Møn”. Udgivet i 2005.

Velkommen til H.C. Andersen Land!