H.C.Andersen Information

HOME-START

OP

 

 

Tommelise på rejse med svalen i H.C.Andersens Hus

 

Alle træfigurerne illustrerer dyr fra H.C.Andersens eventyr.

Træfigurerne er udført af billedskærer og træformgiver Povl Kjær i  2004.

 

Tommelise bliver befriet af sit fangenskab hos den stygge mulvarp og flyver med svalen

sydpå til de varme lande for at blive gift med en prins

 

Foto: Lars Bjørnsten Odense

 

 

 

 

 

 

 

Uddrag fra  H. C. Andersens eventyr: Tommelise fra 1835
 

 

"Qvivit, qvivit!" sagde det i det samme over hendes Hoved; hun saae op, det var den lille Svale, der just kom forbi. Saasnart den saae Tommelise, blev den saa fornøiet; hun fortalte den, hvor nødig hun vilde have den stygge Muldvarp til Mand, og at hun saa skulde boe dybt under Jorden, hvor aldrig Solen skinnede. Hun kunde ikke lade være at græde derved.
   "Nu kommer den kolde Vinter," sagde den lille Svale, "jeg flyver langt bort til de varme Lande, vil Du følge med mig? Du kan sidde paa min Ryg! bind Dig kun fast med dit Livbaand, saa flyve vi bort fra den stygge Muldvarp og hans mørke Stue, langt bort over Bjergene til de varme Lande, hvor Solen skinner smukkere end her, hvor der altid er Sommer og deilige Blomster. Flyv kun med mig, Du søde lille Tommelise, som har reddet mit Liv, da jeg laae forfrossen i den mørke Jordkjelder!"
   "Ja, jeg vil følge med Dig!" sagde Tommelise, og satte sig op paa Fuglens Ryg, med Fødderne paa dens udbredte Vinge, bandt sit Belte fast i een af de stærkeste Fjær og saa fløi Svalen høit op i Luften, over Skov og over Sø, høit op over de store Bjerge, hvor der altid ligger Snee, og Tommelise frøs i den kolde Luft, men saa krøb hun ind under Fuglens varme Fjær og stak kun det lille Hoved frem for at see al den Deilighed under sig.

 

 

 


Copyright © 2002-2014     www.visithcandersen.dk