H.C.
Andersen i børnehaven Børnegården i
Tinglev
Nej der er ikke altid brug for
H.C. Andersen ambassadører fra
fjerne egne af verden. Se bare hvad
de 22 børn i alderen 3-6 år og
voksne har lavet i børnehaven
Børnegården i Tinglev i
Sønderjylland. Det er et flot
og imponerende arbejde
/ lb
Primus motor
i H.C. Andersen 200 års projektet er
pædagogstuderende Annette Helene
Petersen fra
Åbenrå Pædagogseminarium .
Annette er studerende i børnehaven
Børnegården i
den tidligere
Tinglev Kommune Annette skriver: Jeg valgte at
bruge H. C. Andersens eventyr som
inspirationskilde til, at børnene
skulle udtrykke sig gennem malerier
og tegninger. Vi har bearbejdet fire
af H. C. Andersens eventyr,
Prinsessen på ærten, Klods Hans,
Skorstensfejeren og hyrdinden og Den
grimme ælling samt læst eventyret om
Fyrtøjet og Kejserens nye klæder.Jeg er startet med at læse eventyret
højt for børnene, derefter har de
malet og tegnet med forskellige
arbejdsteknikker fra eventyr til
eventyr. Børnene har, når alle var
færdige med deres malerier, fortalt
om hver deres billede til de andre
børn på stuen. Jeg har også bidraget
med malerier fra de forskellige
eventyr, da jeg har en uddannelse
som porcelænsmaler.
Der blev afsluttet med en
fernisering for indbudte gæster
deriblandt børnenes forældre,
søskende, den anden stue i
børnehaven, de lokale aviser og
vores borgmester i kommunen. Desuden
var udstillingen åben en dag for
byens borgere, og efterfølgende vil
børnenes kunstværker blive udstillet
først i det nye år i henholdsvis
borgerhuset og den lokale bank.
Ferniseringen blev en succes, og vi
vil gerne fremvise billeder fra
vores fernisering samt vise vores
smukke kunstværker til andre.
Bemærkninger: Det er et meget
flot og imponerende projekt som
pædagogstuderende Annette Helene
Petersen har udført i Børnehaven
Børnegården sammen med dygtige børn
og voksne . / Lars
Bjørnsten 24. november 2004.
Foto:
Annette Helene Petersen |