Svendborg og H.C. Andersen

H.C. Andersen og Svendborg

Svendborg set fra Frue Kirkes tårn ca. 1900-1913 Kilde:Wikipedia

H.C. Andersen var på sin sommerrejse 1830 i perioden 31. maj - 29.august 1830 til Jylland og Fyn. Under denne rejse besøgte han første gang købstaden Svendborg fra den 4 og 5 august. Efterfølgende har han vendt tilbage utallige gange nogle gange på gennemrejse og andre gange for at besøge mennesker i byen. Egnen på Sydfyn og Svendborg fandt han meget smuk og mange af Svendborgs og omegnens lokaliteter er beskrevet i hans dagbøger , romaner m.m.

Jeg har valgt at disponere siden således:

Svendborg og romanen ”Kun en Spillemand” fra 1837
Breve fra H.C. Andersen til "broderen" Edvard Collin vedr. Svendborg og omegn
Dagbogsnotater fra den 4-5. august 1830
Svendborg, en mellemstation på H.C.Andersens rejser
Andersens andre besøg i Svendborg
Besøg af folk fra Svendborg

I Andersens roman ”Kun en Spillemand” fra 1837 foregår en del af handlingen i Svendborg og omegn. I romanen beskrives forskellige forhold og steder i Svendborg og omegn f.eks:

Beskrivelse af byen og husene: "..Svendborg eier endnu Præget af Smaabyerne i det forrige Aarhundrede; disse uregelmæssige Bygninger, hvor tidt den øverste Etage rager ud over den underste, hvilende paa en fritstaaende Bjelke; Karnapper, som spærre Udsigten for Naboen, brede Forstutrapper med Steen- eller Træbænke til at sidde ude paa. Over flere Porte læses, udskaarne i Træet, Indskrifter deels paa Dansk, deels paa Latin. De ujævne Gader synes brolagte Høie, idet man i brækkede Linier vandrer snart op, snart ned.
Paa enkelte Steder i denne By troer man sig i en Bjergstad, især er det Tilfældet ved den saakaldte »Hulgade,« der i vor Tid skal være bekjendt som forum for Smugleri og Stævnemøder. Idet man fra den høitliggende Hovedgade seer her ned, er Skuet høist malerisk. Vældige Kampesteen, reiste over hinanden, danne paa de nærmeste Huse Fodstykket, og dette er, ved Gadens bratte Nedstigen, af samme Høide, som de dybereliggende Nabohuses Vægge. Saaledes seer man da fra Hovedgaden ud over Skorstene og Tage i den smalle Sidegade og øiner et stort Partie af Fjorden, hele den skovgroede Kyst med de høitstammede Træer og Dele af Øerne Langeland og Thurø..."

Denne beskrivelse af Svendborg bekom ikke folk vel i 1895 fremgår af Illustreret Tidende Nr. 3, 20/10-1895 , s. 42 , hvor man giver udtryk for at Svendborg er en by i vækst og udvikling hvor havnen indgår som en vigtig faktor. Nedenfor er teksten gengivet:

Denne smukke by ligger ikke alene i en egn, hvis skønhed er berømt, men også er et fedt opland. Og derfor trives den vel, udvider sig og vinder lidt efter lidt den stilling tilbage, som den havde i gamle dage. Der bygges en del både i selve byen og i dens udkanter, så det passer ikke længere på Svendborg , hvad H.C. Andersen skrev om byen i 1837 i roman "Kun en Spillemand", at den havde bevaret præget af småbyerne fra forrige århundrede. Det er endnu rigtigt, at de ujævne gader synes at være brolagte høje, men de små huse, hvis øverste etage rager ud over den underste og hvis karnapper "spærre udsigten for naboen" - de er næsten forsvundet alle og den smukke by udvider sig efter de forandringer, de ri vore dage stilles til en købstad, som vil benytte sin havn og sit store og gode udviklingsbasis.

Tidens skik og brug: "Den Gang var det Skik ved Brylluper i Svendborg at Gjesterne, fulgte med Fakler og Lygter Parret fra Brudens til Brudgommens Huus,.."

En beskrivelse af et maleri i Sct. Nicolai Kirke i Svendborg: Alle Forældres Børn ere smukke! dog Maria hørte til de sjeldne Undtagelser: hun kunde see, at hendes Søn ikke var smuk; men Ingen kunde heller finde ham hæslig; hans Portrait fra hiin Alder, kan man endnu den Dag i Dag faae at see i Svendborg, naar man der vil gaae ind i St. Nicolai Kirke. Her hænger i Hovedgangen tilvenstre et stort Maleri: en Christen Morsing, Præst paa Thorseng, gav det, da hans Kone døde; han staaer med hende, deres to Døttre og syv Sønner, Alle afbildede i Legemsstørrelse. Tre Smaa i Svøb ligge døde foran. Børnenes Antal er saaledes Tolv, og Alle have de særdeles smukke Ansigter, paa Een nær, han synes at være den Yngste og er i Forhold til de Andre slet ikke kjøn. Maleren har givet ham en Rose i Haanden, ligesom om han ved den dog vilde give ham Noget smukt. Drengens Ansigt var ganske som et Portrait af Christian.

Svendborg og Svendborgsund minder om Donau: Det Fremmede, han her saae, den hele Yppighed rundt om overvældede hans Beskuen. De gik bestandigt opad mellem Huse og Haver. Frugttræerne stode betyngede med Frugt; store Støtter vare satte under de bugnende Grene. Vild Humle slyngede sig frodigt hen over Gjærderne, og dybt nedenfor en Skrænt laae et straatakt Bondehuus, hvor Humlestængerne vare saaledes stillede i en skraa Retning, at de tildeels hvilede paa Taget, hvor da Humlen, som det rigeste Viinløv, slyngede sine bladfulde Ranker og syntes at danne en Løvhytte. Udenfor hvert Huus var en Blomsterhave. Stokrosen skjød Blomst ved Blomst, med røde og gule Farver, i en Høide af det halve Huus. Her hvor alt stod i Læ var Solvarmen des føleligere. En Fremmed, pludselig henført i denne milde Luft og i denne Yppighed, vilde gjætte paa at være i et sydligere Land; Svendborg Sund mindede ham vist om Donau. Ja, her var Sommer, deilig Sommer.

Sammenligningen af Svendborgs kirker med Tåsinge Slot (Valdemar Slot) : Han saae igjen det gamle Thorseng Slot, hvor han engang før havde været med sine Forældre. Det var den største Bygning, han havde seet, den var jo større end Svendborgs Kirker. Han kjendte dog kun det Ydre, havde alene kiget ind af Vinduerne.

Sommernat og ålefiskeri på fjorden: Lysene blinkede over Fjorden fra Svendborg; ude under Kysten laae Fiskeren med Aaleblus paa Vandet; hver Luftning sov i den svale Sommernat.

Breve fra H.C. Andersen til "broderen" Edvard Collin


Edvard Collin fotograferet i Rom ca. 1863	Tegning af H.C. Andersen udført af Adam Müller ca. 1833

Brevet 28. juli 1830: Planlægningen af hans rejse til Svendborg var ikke på på plads den 28. juli 1830, hvilket fremgår af hans brev til Edvard Collin dateret Odense 28. Juli 1830.Han regner med at blive i Svendborg og på Tåsinge i 8 dage og bagefter tage til til Fåborg og Assens.

Brevet 3. august 1830: I et brev til ’broderen’ Edvard Collin kan vi læse om den besværlige rejse fra Odense: Andersen har i over 14 dage forsøgt at få kørelejlighed til Svendborg og må til sidst nøjes med en fragtmand, som skal have noget flyttegods fra Odense til Svendborg. Han spadserede sandsynligvis uden for byen i håb om at der var mere plads, men han måtte sidde øverst på flyttelæsset og nedenunder var der flere passagerer med bl.a. en læge og en langelandsk guldsmedekone med tre børn. Andersen fik samlet sig menneskekundskab om samspillet mellem børn og voksne på flyttelæsset. Han fandt rejsen komisk og ikke behagelig. Den langelandske kone bad H.C. Andersen om at være goldamme (en amme kunne fortsætte som goldamme, som er en barnepige, der ofte var tæt knyttet til det opammede barn) for det ene barn. Læge passede barn nr. 2 og konen selv det sidste barn. H.C. Andersen giver i brevet efter en udflugt i Svendborg og omegn også udtryk for at egnen er dejlig, dog ikke så herlig, som han havde tænkt sig og i forhold til den nye rådstue finder han at inskriptioner og. lign. lader det til at de gode svendborgensere er lidt smagløse.

Svar fra Edvard Collin 6. august 1830. Edvard Collin svarer meget polemisk i brev af 6. august Andersen på hans brev af 3. august 1830 om at H.C. Andersen på fragtvognen til Svendborg må have set ud, som en Krähwinkler (betyder: indskrænket provinsbo, molbo, småstadsborger) , der er højt på strå og at Andersens gode Modtagelse i Svendborg glæder ham.

Til E. Collin. Svendborg den 3 August 1830.

Kjære, bedste Collin!

I forgaars Aftes kom jeg her til, efter over i 14 Dage at have søgt en Leilighed, tilsidst maatte jeg lade mig nøie med en Fragtmand, der var uforskammet nok til at forlange 14 ?? for de 6 Mill og saa blev jeg ovenikjøbet placeret høit oppe paa et Læs Fløttegods, men der var ikke andet for, eftersom der ingen Post gaaer imellem Odense og Svendborg; jeg spadserede da ud af Byen og steeg op udenfor, men her var endnu flere Pagagerer, en Læge der praktiserede i en Landsby, Gjæstgiverens Datter fra Svendborg, og en langelandsk Guldsmedkone med 3 Børn, saa jeg kom i ret broget Selskab og fik Leilighed til at samle mig Menneskekundskab. — Jeg sad da allerøverst af dem alle, men det var ikke nok, den langelandske Madam gav mig een af sine Unger og bad mig vacre Goldamme, da hun ikke kunde have mere end det ene og Doctoren nu havde taget det andet; det var en komisk Reise, men behagelig kan jeg ikke sige den var. Igaar var jeg ude paa St-Jørgens Gaard der ligger ganske romantisk, tæt ved Sundet. Pastor Bresdorf ledsagede mig omkring til de smukkeste Steder og jeg finder hele Egnen deilig, men dog ikke saa herlig, som jeg havde tænkt mig den. Fru Bresdorff har, som De nok veed, for nogen Tid siden været saa uheldig at bræckke Laarbenet, hun var noget forstemt, men jeg havde dog den Fornøielse at tale med hende. Vil De hilse Deres Forældre meget fra dem begge to. Oberst Guldberg har ellers givet mig et Anbefalingsbrev med til en Pastor Heber, en Mand, der som man kalder det, sværmer lidt for mine Digte og Fodreisen; her nød jeg en særdeles venlig Modtagelse, og jeg har maatte love ham, at være hans Middagsgiest de Dage j eg bliver her, og vil nu fra i Dag af ret føre mig omkring. Det er en særdeles interesant Mand, og har for en 4re Aar siden reist 1 Italien og Sveits, saa han veed meget derom; Deres Fader kjender ham nok godt. Han har nu tilbuden sig at samle Subscribenter hvergang jeg giver noget ud, det er jo ogsaa godt. —Den nye Raadstue tager sig ikke godt ud, synes mig, og med Hensyn til nyere Indskriptioner og Sligt, lader det til at de gode Svendborgiensere er lidt smagløse. Før jeg forlod Odense skrev jeg to Digte, som de hos Guldbergs ansee for mine bedste, ja sætte endogsaa det ene over det døende Barn, kort gjør det til mit non plus ultra; her er det, hvad siger De om det? — Det skal i Jydepotten.................

evig og altid Deres hjertelige Ven

Andersen

Andersen skriver i sin dagbog den 4. august 1830 om opholdet i Svendborg

Gik til St. Jørgensgaard, Snubbe Kors. Haven lige for Bregninge Kirke. Man ser Færgestedet; midt i Vandet stod et Riis, som Vartegn. Gik til Klosterhaven; en gammel Kone sad under Æbletræet og læste i Psalmebogen. St. Jørgens Gaard er grundlagt af Gustav Vasas Tante Anna Rønnow, som boede paa Hvidkilde. Klosterhavens Spids er det sydligste Punkt af Byen. Mod Svendborg vise Skibene sig først, som de giede paa Land, det er bag en Arm af Thorseng, som her er med guul Kornager. Til den anden Side tæt ved, ligger med røde Skorstene Fiskerleiet: »Strandhuse«. Iholm er en lille Holm midt i Sundet, hvor i gammel Tid skal have været Jagt. Man øiner Ærø. Fiskergarn udspændt. — I Klosteret er Fruentimmere og Mandfolk, Herren paa Hvidkilde bestemmer Hvem. — I Klokketaarnet er en Klokke med St. Georg, som kaster Spydet i Halsen paa Dragen, desuden Madonna. Prædikestolen muret op paa en Graasten.

Valdemar Slot på Tåsinge ca. 1870 Kilde: Wikipedia

Om opholdet i Svendborg den 5 August 1830 skriver H.C. Andersen i sin dagbog:

"Hulgaden, her Smugleri og Stevnemøder. Fra Møllegaden seer man ud over Husene i Hulgaden, Fjorden og Christiansminde. Grunden af de øverste Huse lige høi med de dybere liggende. I Møllegaden en Mølledam, Vandmøllen med Hyllebuske over Faldet. I Gaden høie Trapper, Kanapper og fromme Indskrifter paa Dansk og Latin. (Var hos Brandts). For 18 Aar siden gik Kjøbmands Konerne her med uldne Nattrøier, Mændene med Skindpels. Brudefolk bleve fulgte hjem af Gjæsterne med Larterner eller Fakler (igaar i Frue Kirke, her har staaet 7 Altre i Katholisismens Tid, for 18 Aar var paa Vægene malet en Moses og Aron, de tittede endnu frem bag Kalken. Altertavlen er af Ekkerberg; Christus i Getsemane, Øiet er fuldt af Tillid og Smerte: »Tag denne Kalk fra mig!«) I Dag sank i Hullet i Hebers Have; herfra seer man forbi Christiansminde til Hestehaven, hvor pinieagtige Træer hæve sig over den lavere Skov (lige for ligger Thurø, til Venstre Thorseng). — Nicolaikirke i Hovedgangen til Venstre, et gammelt stort Maleri, givet af en Christian Morsing, Præst paa Thorseng, da hans Kone døde, han og hun staae med to Døttre (een voxen) og 7 Sønner, der ligge tre døde, (hvoraf de to ere Piger). Børnene ere saaledes 12 i Tallet. Den næst forreste af Halvkredsen, seer yngst ud og er mindst kjøn, mellem disse smukke Børn, han har en Rose i Haanden, rød Vest, lang Halsklud, blond Haar, Knæbuxer, Spænder i Skoene, blaae Øine, den ældste af Sønnerne ligner Degnesønnen paa Broholm. En blodig Christus med Emblemerne (Englen, Oxen, Ørnen og Løven) hænger til Venstre ved Alteret, dets gamle Tavle var Nadveren, nu er der Christus, som træder ud af Graven, af Edelin. Paa hver Side gamle Ligstene og til Venstre en sort, der seer ud som en Kakkelovns Plade. Almægtige Gud! dig alene har jeg, du styrer min Skjæbne, jeg maa hengive mig dig! Giv mig Udkomme! Giv mig en Brud! mit Blod vil Kjærlighed, som mit Hjerte vil det! —

Et brev fra Svendborg med et ønske om at digteren ville komme og læse der, men H.C. Andersen havde flere betænkeligheder om dette og svarer tilbage i et brev den 30 oktober 1870.

Fredag 28. oktober 1870 .. "Solskin. Et Brev fra Svendborg om jeg vilde komme og læse der i Vinter, et dristigt Forlangende, 20 Rigsdaler vilde Reisen koste, forkjølet vilde jeg blive, tage over
Beltet i den kolde Tid. — ....."

Søndag 30. oktober 1870. "...Brev fra Fru Scavenius og Frøken Brandes, jeg skrev strax igjen et Brev til dem hver, ligesaa et Brev til Hans Dahl i Svendborg. Det er et stort Forlangende at jeg
skulde i Vinter komme der over og læse i Skolen og i Dansk Samfund...."

H.C. Andersen skriver den 5. august et brev til Edvard Collin:

Om hvordan dagen i går 4. august 1830 var gået med bl.a. besøg i Bjergeby, Bregninge Kirke og Valdemar Slot på Tåsinge. Han føler sig mæt af indtryk og har samlet indtryk nok for hele vinteren. Nedenfor ses en del af det nævnte brev:

"Til E. Collin

Kjære, bedste Ven ! Svendborg den 5. August 1830

I forgaars tilbragte jeg en meget behagelig Middag paa St Jørgens Gaard, den gamle Provst Bresdorff, der var kommen fra Sorø, med to Døttre og en Søn var der, og jeg har derfor ret mange hjertelige Hilsener til Deres hele Familie frad em Alle. Om Eftermiddagen gjorte jeg en saare behagelig Tour med Pastor Hebers til Margaard, hvor der boer en Broder til Etatsraad Fenger; her var en ganske fortryllende Udsigt over Beltet til Langeland, der synes at ligge os ganske nær; Vandet var blikstille og det var et herligt Maaneskin; men min behageligste Udflugt var dog igaar til Thorseng; Heber inviterecle mig med sig til en Provst Møller i Bjergeby; vi saae Kong Valdemars Slot, hvor især de gamle Portrætter intereserede mig; blandt andre var der en Dame af den juulske Familie, der gjorte et underligt dybt Indtryk paa mig, det var det første qvindlige Ansigt der har gaaet mig til Hjertet, og jeg blev ordenlig lidt veemodig ved at tænke mig disse deilige Former opløste til Støv. — Thorseng forekommer mig som en Have, eller rettere, en smuk stereotyp Udgave af det deilige Fyen; Udsigten fra Bregninge-Kirke er et sandt Panorama, og man kunde daglig see paa det, uden at trættes. Egnen ved Svendborg finder jeg smuk, men i Grunden er der altfor meget; Øiet har intet ret Hvilepunkt; hvert lille Partie er deiligt for sig, men det løber for meget ud i et ! det hele forekommer mig, som uendelige mange Æskebilleder, der ere klinede sammen, hvor hver enkelt er herligt for sig, men hvor det Hele ikke ret vil opfattes af Øiet. — De kan ellers troe at min jydske og denne fyenske Tour ret har virket godt ind paa mig; jeg har i mit Indre samlet mig et godt Fund til Vinterhold, og tænker endogsaa, med Hensyn til det Oekonomiske at faae at faae min Reise betalt. Hernede lever ellers en gammel Degn, Øehlenschlæger har omtalt i sin Langelands Reise, der dengang skal have raabt "stop" ! istedetfor "Amen" (han har nemlig i sin Ungdom været Sømand); han er meget vred paa Øehlenschlæger og skal have truet med, at kom han engang Kjøbenhavn, skulde han nok snakke med ham, for han skulde ikke gjøre Nar af Folk........................"

Svendborg, en mellemstation på H.C.Andersens rejser

H.C.Andersens rejser foregik ofte via Svendborg således skriver han i sin dagbog: 29.—30.9. 1844 Fra Augustenborg til Brunsnæs; ombord i dampskibet »Caroline Amalie«; over
Svendborg til Kalvehave; derfra med vogn til København.

5.8.—6.8. 1849 ..."Fra Glorup over Svendborg (overnatning 5.8.), Gaabense og Nykøbing til Corselitze...." Gåbense er dag en landsby, som ligger på Falster og var tidligere en færgehavn med forbindelser til Sjælland og Fyn.

H.C. Andersen har på flere af sine rejser fra udlandet rejst via Flensborg med skib til Svendborg og så videre derfra til Glorup Slot.

2.juni 1851 "Klokken var 9 før vi naaede Svendborg. Indseilingen smuk, Langelang lukker for Sundet, man seiler som fra een Indsøe, ind i en anden. Mit Tøi fik jeg ikke i Land, men Fru Bang tog det med i sin Baad, Vognen fra Glorup holdt ved Broen, jeg kjørte strax og kom halv tolv til Glorup, fik de sollyse Værelser ud til Vandbasinet, drak Thee og var glad ved at være her og komme i Seng."

Løverdag 9 august 1856. "Drak tilmorgen Salep! tog ombord Klokken 7; koldt Veir ellers godt. — Jeg tog Plads til Korsøer for endnu paa Aftenen at naae Basnæs, men Dampskibet Caroline
Amalia gaaer saa langsomt at Klokken var to før vi naaede Svendborg, jeg var nerveus og der var nogen Bevægelse i Søen; derfor gik jeg iland i Svendborg; (ombord Præsten fra Basnæs) i Vertshuset hos Møller gav jeg for en halv Karbonade, en Smule Skinke og to Glas Viin 7 ȋ, jeg
blev vred, især fordi de regnede Værelset hvor jeg spiiste til 2 ȋ. Jeg sagde Verten at det havde jeg endnu ikke fundet før noget Steds i hele Europa. »Saa har De dog fundet det eet Steds!« sagde han; jeg lovede at anbefale det. Med Extrapost (4 Rdlr) kjørte jeg til Glorup......."

Torsdag 17 juni 1858 "Klokken 8¾ afsted, Traf paa Banen Harald, med os kjørte Fru Bispinde Gad, meget varmt, Blikstille, deilig Tour med Diana; Capitain Andersen førte Skibet. Ved
Svendborg kom Baron Julius Weddel ombord, meget rar og gemytlig. Vi spiiste paa Dækket, han gav Champagne; ved Sønderborg forlod han os og nu fik vi stærk Blæst. Kom Klokken henved 8 til Flensborg. Det var meget Høivande, Harald og jeg gik op ved Heltenes Grave. Helgesen havde nu ogsaa der sin, det var blevet til Storm. Madam Rasch havde indlogeret os godt i sin store Sal. Gik iseng hen mod elleve...."

Den 5 april. 1861 "I Nat Skylregn; kom med Jonas til Korsøer Klokken 10½ og fik Solskin, men koldt var det. Ved Svendborg kom en Baron Rosenørn gift med Frøken Pechlin ombordd
han er nu Eier af Hvidkilde og bad mig besøge sig engang..."

Torsdag 24 juli 1862. H.C. Andersen rejser fra Korsør via Svendborg til Flensborg

..... Veiret smukt; ved Svendborg var smykket med Danebrogs Flag; her kom Johan Langes Søstre ud og bragte mig en Bouquet; fra St Jørgens Præstegaards Have, vaiede med Lommetørklæder; det blev Blikstille. En Bonde der var Skolelærer ved Qværndrup, kom hen til mig og hilsede mig fra mange smaa; og spurgte om jeg var Hans Christian Andersen. En Svensk citerede Digte af mig og fortalte at han havde 1849 været med i Lund at raabe Hurra for mig...."

Andre besøg i Svendborg

De skete flere gange mens Andersen opholdt sig på herregården Glorup på Østfyn at han foretog kortere rejser til byen

Fredag den 5 August. 1842 Kjørt med Moltke og Bentsens Familie til Svendborg, smuk Vei! vi vare i Caroline Amalies Lund, ved Bækken der laae nogle Børn, Piger paa Maven og drak af en Bæk, da vi holdt vor Maaltid! »De stakler have det ikke godt!« sagde . . . . . . . . men gav dem intet! Udsigt over Sundet, Dampskibet Løven gik til Nyborg! kjørte til Christians Minde, hvor vi spiiste og jeg væltede en Viinflaske! kjørte op til Moltkes paa Ovinehøi, man seer over Thurø Langeland. Mosen dampede paa Hjemveien, det er Spøgelset af en Sø, (en Søe, som gaar igjen). Smukt stjerneklart; lidt Mave ondt.

Torsdag 15.juni 1848 skriver H.C.Andersen i dagbogen om et besøg i Svendborg. Han er ude at ro med nogle folk og her tror den ene at H.C.Andersen har skrevet er hel bog om "Hulgaden" og sluttede af med at sige at det var den ældste gade i byen. hulgaden i Svendborg går fra Sct. Jørgensgaard til ........ . Navnet Hulgade er givet på grund af til gadens udformning med med en hulning eller en kløft. Navnet skulle kunne føres tilbage til 1498.

"...Kjørt til Svendborg Klokken 3½ om Eftermiddagen og tog ind hos Kammerjunker Jessen,
deilig Udsigt fra Sovkammeret, seilede med ham ud, han sagde til Manden som roede, om mig at jeg havde skrevet en heel Bog om »Hulgaden« hvor denne boede, i Begyndelsen betvivlede han, men sagde saa: ja det er da ogsaa den ældste Gade i Svendborg. Dichmann bevæget over sin Søn
der var faldet, skudt gjennem Blæren. Jessen fortalte om Als da vore Krigere kom tilbage fra Slaget ved Düppel, Gosmann sad og sov paa en Trappe, over 1000 Mand gik ud at svømme[,] et Huus befæstet, Vinduerne tilmurede, et Stykke sad til i Høide, en Kalkbøtte Skriverbord. — De danske Soldater havde taget nogle Risengryn fra Preuserne, kogt disse og en Soldat med preusisk Kappe og Pikkelhue sad med og spiiste, og brokkede Tydsk, »thi der skulde dog en Preuser med at spise sine Gryn!« sagde de; Lieut: Kaas viist sig flink. Der seer ud som et Markede i Gaderne. — Uvis om jeg skulde blive eller gaae med, bestemt det til næste Mandag. Kjørt hjem, det var meget koldt. ..."

Tirsdag 30 juli 1850. "Varmt. Klokken halv fem Eftermiddag kjørte vi til Svendborg, jeg sad hos Kudsken, der var lidt svimlende for mig; vi kjørte først til Ovinehøi hos Enken Grevinde
Moltke, der var i Besøg fra Hvidkilde Enken Fru Holenberg. Et Dampskib kom med to Fartøier paa Slæbetoug, deri var Saarede. — Hørte nede hos Byfogeden om Læssøes Død, Besøgt Herredsfogeden........ og kjørte derpaa hen til Byfogeden Jessen; han kom denne Morgen fra Byen Schlesvig og fortalte levende derom. .................... Kom hjem Klokken 11; kunde ikke sove, ....."

Mandag 5 august 1850 tidlig oppe og pakket ind; stærk Blæst. Klokken 11 sagt Farvel, Grevinden hjertelig: Gud veed naar vi sees igjen! sagde hun, Frøken Raben havde Taarer, Excellensen kyssede mig; kjørte i Blæst og stærk Hede til Svendborg hen til Madam Madsen, fik en en næt Sal og et Kammer, men da jeg kom ned og Biskop Gads var saa slet indqvarteret lod jeg dem faae mit, og fik et varmt lille Kammer til Gaarden. Middag hos Jessen, der var en Jægeroffiseer Graah (?) som i Slaget ved Fredericia har miistet sin ene Testikel, han saae smertelig ud; — Græsselig Hede, over 20 Grader, om Aftenen seilet ud i Skoven med Jessens og spiist til Aften der. — Var meget angrebet af Varme; hjemme kunde jeg aldeles ikke sove i den slette Seng[;] Klokken gik til 4 og endnu havde jeg ikke lukket et Øie; nu kom Fremmed[e] der ikke andet Sted kunde faae Plads og vilde blive paa dette det sidste; de gjorde stoer Støi, det var Kofod Hansen, Enken efter Poul Møller & — Sov først Klokken 5.

"Til E. Collin

Kjære, bedste Ven ! Svendborg den 5. August 1830

Tirsdag 6. august 1850 Oppe Klokken 7; sat ude i Solhede paa Pladsen og ventede paa Vesper der skulde komme Klokken 8, men først henimod 11, da vi Aldeles havde opgivet det, kom Fartøiet; Ombord en Pastor Krogh fra Laaland, som indbød mig til sig; ved Langeland fik vi Professor Beckker ombord. — Smukt Veir, men først efter Klokken fire naaede vi Gaabense hvor jeg med Dagvogn kjørte til Nykjøbing, her var Vogn efter mig og Baron Julius Weddel, der kom fra Bregentved, vi kjørte med sky Fuldblods heste, kom Klokken 9 til Cortselitze. Brev fra Otto Møller.

Besøg af folk fra Svendborg

Mens han opholdte sig på Glorup var her ofte besøg af folk fra Svendborg , således skriver han om den norske frue og hendes døtre

Torsdag 4. august 1842 "....Spadseret gjennem Dyrehaven. Til Middag, den norske Frue med sine to Døttre fra Svendborg; de ere meget syngende Damer"

På Glorup fik Andersen flere gange besøg af Borgmester Jessen fra Svendborg

Søndag 16 september 1849 tilmorgen reiste Baron Vedels. Brev fra Faderen Collin og Jonna. Besøg af Borgemester Jessen fra Svendborg. Læst høit Livet i Norden —

Såfremt intet er angivet er foto af Lars Bjørnsten Odense