Samme efterår var det, at Andersen drog til København og fra nu af kommer han kun til sin fødeby på besøg. Hans moder og hans stiffader flyttede i begyndelsen af 1821 hen til den gamle sindsvage Anders Hans og hans endnu ældre hustru i Pogestræde nr. 591, hvor de for 6 Rd. Sedler om året lejede den ene af husets småbitte lejligheder. Her døde Niels Jørgensen Gundersen, kun 34 år gammel, den 4. juni 1822 (Note 1) efterladende enken i yderste armod. Hele boet takseredes til ca. 4 Rd. Mandens gangklæder og værktøj var solgte for at betale begravelsesomkostningerne. Resten bestod af ”et opslaget sengested” med nogle fattige sengeklæder, et lille bord, to gamle stole, et gammelt køkkenskab, en gammel fyrretræs dragkiste, noget beskadiget porcelæn og glas samt et par gamle stribede bukser og en gammel trøje. At enken fik lov til at beholde dette, mod at holde skifteretten skadesløs for al gæld er naturligt (Note 2).

Knap et kvart år efter døde H.C.Andersens farmoder den foran nævnte Catrine Naamensdatter eller Nomensdatter, som kirkebogen kalder Anne Cathrine Numsen og skifteretten Anne Cathrine Nommesdatter. Hvilke af disse varianter man må foretrække, skal jeg siden omtale. Hun døde den 29. august 1822 og begraves 4 dage senere. Hendes alder angives lidt for højt til 77 år (Note 3). I hende mistede H.C. Andersen noget nær den eneste normale slægtning han havde. Et smukt og kærligt minde satte han hende i sit livs eventyr (Note 4), og det med god grund. Det bedst i ham var en arv fra hende, der kunne mere end opveje, hvad han tog i arv fra sine degenerere forældre, hvis barn havde al udsigt til at blive idiot eller forbryder, men blev et geni. Stiftsprovst Paludan Müller udførte jordpåkastelsen for 4 Rd.. Begravelsesomkostningerne var i alt 34 Rd. 3 ?? Sedler og tegn, hvoraf 3 Rd 6 ?? medgift til fortæring og til drengene, som sang (Note 5).

Under skiftebehandlingen gjorde H.C. Andersen og hans moder og deres velyndere sig al mulig umage for at få den åndsvage bedstefader Anders Hansen anbragt i Byens Gråbrødre Hospital. Efter sin moders opfordring (Note 6) skrev Andersen i den anledning i sommeren 1823 følgende brev til borgmester Bendz:
Da jeg i pinseferien var hjemme i Odense, havde jeg den ære, at tale med deres højvelbårnhed, og de var da så god at love mig, at de ville sørge for at få den gamle sindsvage Anders Hansen i Hospitalet, men tvinge ham kunne og ville de ej. De lagde mig da, at jeg kunne se at få den gamle overtalt af naboerne, og jeg tror nu også (efter forlydende) at han er villig. – Måske at de da nu vil tage dem lidt af sagen; - Huset sagde de måtte sælges, det halve af det indkomne ville tilfalde mig som eneste arving. Jeg overlader alt til deres retsind og klogskab, og forbliver deres ærbødige. Min adresse er til H.C. Andersen Studiosus Artium logerende hos Fru Henneberg i Slagelse.
Udskrift: højvelbårne Hr. Statsråd Bentz i Odense
 

Note1: Odense Sct. Knuds Kirkebog

Note 2: Odense Skifteprotokol Nr. 52 Fol. 10 og Nr. 56(Registreringsprot.) Fol. 124

Note 3: Odense Sct. Knuds Kirkebog

Note 4: Odense Sct. Knuds Kirkebog

Note 5: Disse og følgende notitser om stiftet er hentet fra Odense Skifteprotokol Nr. 56 (Registreringsprotokol) Fol. 140, 229, Nr. 52 Fol. 105, Nr. 64 Fol. 29 f. og Nr. 65 Fol. 42 f. f. samt de tilhørende dokumenter   

Note 6: Breve til H.C. Andersen s. 16 f.

Note generelt: Ovenstående er uddrag af en omskrivning "Om Hans Christian Andersens Slægt" Af Gustav Ludvig Wad. Odense Hempelske Boghandels Forlag Fyens Stiftsbogtrykkeri (Dreyer) 1905. Oversigt over hele indholdet