Noget over to år senere, den 8. juli 1818, indgik enken ægteskab med en anden. Friskomager ved navn Niels Jørgensen Gundersen, der var født 1787, altså 31 år gammel, mens hun selv vistnok nu var 50 år (Note 3). Han var søn af en mand ved navn Jørgen Nielsen Gundersen og hustru Ane Lars datter. Snart kaldes han Niels Jørgensen, snart Niels Jørgensen Gundersen, idet man har vaklet imellem den gamle skik at danne efternavn af faderens fornavn og lysten til at gøre dennes efternavn til familienavn H.C. Andersen skildrer denne sin stiffader ganske sympatisk, måske mest fordi han lod drengen gøre, hvad han havde lyst til. (Note 4)

Når Andersen endvidere omtaler, at stiffaderens familie, der også hørte til håndværkerstanden, fandt at det var et alt for ringe parti, han gjorde ved at ægte Andersens moder, har han vistnok ikke opfattet forholdet rigtigt. Thi Niels Jørgensens Gundersens fader var arbejdsmand og brolægger, så hans familie kunne ikke finde anledning til at se ned på Andersens, men måske har den ikke syntes om Andersens moder, hvilket endda ikke var så mærkeligt, og dette har da været den sande grund til, at den ikke syntes om at omgås hende og hendes søn. At den gamle brolægger i hvert fald ikke var nogen sart tænkende mand, turde fremgå af hans opførsel mod graveren ved St. Knuds Kirke, Schønberg. Da denne mand en dag i 1805 kom gående ned ad Gråbrødrestræde, blev han
pludselig antastet af Jørgen Gundersen, som svingede en knippel over hans hoved, idet han af fuld hals råbte. ”Hør du Schønberg, graver, hvor tør du understå dig at lade lægge bro på St. Knuds Kirkegård uden kirkeværger Seidelins ordre? Vi skal fanden…ta..mig (således citerer Schønberg) lære din lumpne hund, din kæltring, din slette mand noget andet. Skal du være graver, ja du skal være graver i helvede, du skal fanden..ta..mig snart få sko med lave hæle, tro du mig! Vi skal fandens..edme lære dig, hvor David købte øllet” under fortsat skælden ud trak brolæggeren sig tilbage til et værtshus, mens graveren forgæves søgte at formå et par tjenestepiger, de runder latter havde været scenen, til at love at vidne i sagen, der for øvrigt blev forligt ved, at brolæggeren gjorde æ..bigt. (Note 5)

 

Note 5: Odense ord. Tingsvidnesager 1805 Nr. 11.

Note 3: Odense St. Knuds Kirkebog. Han var døbt 31. marts

Note 4: Mit livs eventyr s. 21

Note generelt: Ovenstående er uddrag af en omskrivning "Om Hans Christian Andersens Slægt" Af Gustav Ludvig Wad. Odense Hempelske Boghandels Forlag Fyens Stiftsbogtrykkeri (Dreyer) 1905. Oversigt over hele indholdet