|
H.C. Andersens
rejsekuffert
-
H. C. Andersens flyvende
kuffert
Foto: Jørgen Pedersen
Allesø
”At rejse er at leve,”
skrev eventyrdigteren H. C. Andersen i år
1844. I dag 2009 kan vi se
et af minderne fra den eventyrlystne
digter i Københavns
Lufthavn i Kastrup.
Københavns lufthavn købte en af Andersens
meget store
rejsekufferter, som har været
ledsager på mange af Andersens rejser
primært i Europa.
Om det er denne kuffert der
har været årsag til eventyret ”Den flyvende
kuffert” vides ikke. Andersen var meget
nysgerrig efter se og "mærke" mange af
landene i verden. På disse rejser
fik han inspiration til sine eventyr og
øvrige forfatterskab. H.C. Andersen har
været på mere end 30 lange rejser, der
strakte sig over 10 år i hans 70-årige liv.
Ikke alene udlandet havde hans interesse,
men
også i Danmark gjorde han mange rejser bl.a.
har han sammenlagt boet på Glorup Slot på
Fyn i ca. 1 år af sit liv.
Det var den
tidligere underdirektør
Merete Rønde i Københavns
lufthavn, der fik ideen til
at købe kufferten på en
aktionen i 2003.
"Ifølge Merete Rønde er
der én god grund til, at
kufferten hører hjemme i
lige netop lufthavnen:
”H. C. Andersens
rejsekuffert hører hjemme i
Københavns Lufthavn. For
mange skandinaver er
lufthavnen porten til verden
og begyndelsen på en
spændende rejse. Andre
passagerer er på gennemrejse
og oplever ikke andet af
Danmark end lufthavnen.
Derfor skal vi afspejle og
repræsentere landet. H. C.
Andersen er jo en af de mest
kendte danskere ude i
verden, og derfor er det
helt logisk, at hans
rejsekuffert udstilles lige
netop hér,” mener Merete
Rønde" ( Kilde: Københavns
Lufthavn, presse 2003)
Ideen med købet af H.C. Andersens
rejsekuffert var rigtig god. For kufferter
har betydet meget for H.C. Andersen, så
meget at Andersen i sine dagbøger mange
gange har beskrevet problemerne med
kufferterne. Han skriver om sig selv
at han har en kuffert angst.
Nedenfor vil jeg beskrive lidt om, hvordan
denne kuffert angst kommer til udtryk og om,
hvordan han selv har beskrevet nogle af
episoderne:
Det er åbenbart ikke ligegyldigt hvad
kufferten er lavet af, hvis den er af læder
kan den komme med på vognen samtidig frygter han at
kufferten er for stor til at komme med på
vognen. H.C. Andersen havde problemer med at
begrænse vægten og kom derfor også til at
betale overvægt. Nogle gang måtte han selv
slæbe kufferterne ombord i vogn, tog eller
på skib. Problemer var der også nogle gange
om betalingen til drageren. At kufferten
bliver udsat for meget viser sig også ved at
Andersens kufferter flere gange gik itu,
blev ramponeret og nogle gange var den
desuden åben. At Andersen også var lidt
klodset med sine lange ben viser sig ved, at
han også faldt over sin egen kuffert og
forstuvede hånden.
At kufferten ikke altid var snurret
godt fast fremgår af, at Andersen på en rejse
med et skib var bange for at hans kuffert
skulle falde i vandet. Desuden var han meget
bange for at hans kuffert ikke kom med, hvis
der undervejs på rejsen var omstigninger.
Han fik ofte undervejs skrupler om han nu
også nøje nok havde sikret sig, at det havde
været hans kuffert han havde taget med.
H.C. Andersen havde en vis præference ved
toldeftersyn ved den danske grænse og den
øverste chef blev hentet og de blev præsenteret
for hinanden også var det toldeftersyn
klaret uden at åbne kufferten. Ved andre
grænseovergange måtte han flere gange åbne
sin kuffert.
Det skete også at han i forvirringen ikke kunne
finde nøglerne til sin aflåste kuffert. Det
var han ærgerlig over og fandt dem som regel
liggende på andet sted end han havde regnet
med. Hans kuffert var, når den ikke blev
brugt på rejse opbevaret i lejlighedens
pulterrum.
Andersen var klar over at hans kufferter var meget store og nogle gange var
han bange for, at den ikke kunne komme med på
vognen og at han i stedet skulle have brugt
en natsæk. Nogle gange kunne kufferten også
bruges til andet end transport af tøj og
andre ejendele, således brugte han den som
siddeplads på et passagerskib, når der var
trængsel og mangel på siddeplads.
I 1873 opstod der et
problem, da hans gamle sorte læderkuffert, der
indeholdt værdifulde breve ikke var i
pulterrummet, som forventet. Det havde Andersen det dårligt
med og værtinden Thora Hallager i
Nyhavn 18, troede at
pigen Lodovika havde taget
den med da hun rejste eftersom hun
ingen kuffert
havde. H.C. Andersen søgte efter den
forgæves, men i stedet
opdager han i lærredet om sin rejsekuffert
sit Danebrogsmandskors,
som han har søgt efter forgæves siden han forlod
»Rolighed«.
En særlig episode omkring H.C. Andersens
kuffert fandt sted på hans rejse til Spanien
i 1862. Lørdag den 30. august 1862 var
Andersen ankommet till banegården i Lyon i
Frankrig inden han skulle videre til Nimes.
Problemet var at hans kuffert ikke var
kommet af i Lyon, men sendt videre til næste
station. Banegården lovede at sende den til
hotellet, hvor Andersen boede. Han var meget
ked af det, ved tanken om at han mistede
kufferten, hvor alle hans anbefalingsbreve lå
. Han havde desuden svært ved at sove og i
alle hans drømme kom kufferten frem. Desuden
var han urolig ved tanken at miste alt sit
tøj. Næste dag stod han tidligt op og kørte
til Lyons anden banegård for at søge efter
kufferten, men fik at videre at den havde
været der og at den var sendt til den anden
station. Kufferten var endnu ikke kommet til
hotellet, men Andersen kørte så ud til den
første station igen og heldigvis var
kufferten ankommet. Det var nu blevet sent
og H.C. Andersen måtte udsætte den videre
rejse til Nimes til dagen efter.
En anden episode om en kuffert
fandt sted på Rolighed i København i 1874 . Hr og Fru Lund skulle
rejse til Rom. De skulle tilsammen kun have
en kuffert med. Hr. Lund var gal over det
meget tøj og kaster det ud for at se efter,
hvad fruen havde pakket i
kufferten. H.C. Andersen kommenterede det i
sin dagbog såedes, at han havde lyst til at
ønske "De rejste ud som to sjæle og een
kuffert, gid de måtte vende hjem med een
sjæl og to kufferter" og så slutter han
dagbogen af med at skrive, at vejret var
meget blæsende...!
Dagbøgerne i uddrag:
- Kuffert kan ei komme med, dog
naar den er af Læder sagde de jo, nu er
jeg meget ængstelig at min dog bliver
for stor, der har man igjen Sorger, thi
først i det sidste Øieblik kan jeg jo
faae det at vide
- Pigen sprang efter en Kone, der i
sin Træbøtte paa
Ryggen skulde bære min
Kuffert,
den var hende for svær og jeg havde meget
Vrøvl.
- Sovet slet, oppe før 4, min
Kuffert
sætter
mig i stor Uroe. — Klokken 7 var jeg alt paa
Posten og [ha]vde meget Vrøvl for at faae den med
maatte betale [. .]
Thaler for Overvægt. Først 9 kom vi afsted.
- Hvor jeg denne Gang har
plaget
mig med Kuffert
Angest
- en Dreng tog min Kuffert
paa Hovedet og vi steeg op hvor der var
Vrøvl med Marinarerne
om Betalingen, jeg gav dem en Carlin mere og
de
sagde jeg havde et godt Hjerte.
- Kl: 9½ til Avignon over en lang,
smuk Hængebroe, tog ind i Hotel Palais
royal, der var en tydsk Kellner fra
Baden. — Min Kuffert itu.
- Verten rømmede sin Stue ud til mig;
faldt over min Kuffert og forstuvede
Haanden; der er i Dag gaaet Hul paa
Bylden, en ny kommet
- Sov daarlig hele Natten, havde en forunderlig
Angest for Reisen og Kallehave at min
Kuffert
skulde falde i Vandet.
- havde Angest med
min Kuffert,
som jeg antog paa en feil Vogn; meget smukke
Egne kom vi igjennem;
- Rendsborg uhyggelig; fæle Huse, ved
Kronværket var Visitation,
der taltes dansk, min Kuffert blev slet
ikke aabnet og den Fornemste ved
Toldvæsenet hentet og vi gjensidig
præsenteret.
- Toget gik over Hanover,
jeg maatte den Omvei ad Nordstemmen, der
saae jeg
ikke min Kuffert
ved Ombytningen og kom i Angest;
- maatte haste saaledes at da vi foer
afsted fik jeg Skrupler om jeg havde
seet nøie nok til at det var min Kuffert
jeg havde taget med; ved Flensborg
Station beroligedes jeg ved at see den
da vi vexlede Vogne.
- og blev ærgerlig
fordi jeg havde Kuffert og
ikke Natsæk, der blev imidlertid Plads til
Kufferten.
Lars Bjørnsten 14. december 2009
|
