Nørre Wosborg og H.C. Andersen i følge dagbøgerne

H.C. Andersen opholdte sig på Nørre Wosborg i perioden 5. juli - 20. juli 1859. Der var udflugter til bl.a. Fjaltring, Bovbjerg, Holstebro, Husby og Rammedige     

Maleri af Nørre Wosborg af ukendt kunstner

Dagbogen 5. juli 1859

Tirsdag 5. Oppe før Klokken 7; ingen Vogn var kommet fra Nørre-Vosborg; jeg gik ærgerlig og bestilte Extrapost det vilde blive en 9 Rdlr omtrent derhen og igaar over 6 det var en dyr Historie; jeg tog Post til Holstebroe og pakkede sammen; da kom Postmester Hansen at nu indtraf Tangs Vogn. Extraposten blev da sagt af men jeg maa vente her to Timer. Først iaftes var seent Tang kommet hjem, og havde da strax sendt Vogn, efter som Fruen havde misforstaaet mit Brev. - Jette Pedersens Huus, hvor hun her har boet, er det andet Huus herfra Posten, har en Brønd og en kjøn Have. Postmesterens Kone er frugtsommelig og har Rosen i Fødderne; han var her til Morgen og underholdt mig en god halv Time. - Klokken 10 ½ kjørt med en skikkelig Jyde, der dog ikke var ganske at forstaae. Bedre dyrket var Landet og beboet end jeg havde troet. Hist og her steeg en Røg af Lyng der brændtes.

Etatsråd Andreas Evald Meinert Tang .

Født på Nørre Vosborg 26 maj 1803.

Overtog sin fædrene ejendom 1. maj 1825.

Død på Nørre Vosborg 12 august 1868.

Klokken 3 naaede vi Holstebroe, hvor ved Indkjørselen til Byen en Mand stod og bad os kjøre ind hos »Knudsens« der var Etatsraad Tang, han tog jublende hjertelig mod mig, hans lukkede Vogn ventede der med Uhr og Løgte og Læsepult, vi spuste til Middag stegte Aal og kjørte saae, en Mand hilsede paa Gaden, han eiede 100 000 Rdlr men var blevet gal af Onani. Vi kjørte en bar Vei under idelige interessante Meddelelser om sin Slægt, der var Stof til en heel Novelle. - Bedstefaderen var en riig Bondesøn, han blev sendt til Lemvig og blev Skriver der og siden til en Kjøbmand i Ringkjøbing, i Gontracten stod, hver Skilling der fandtes i Drengens Lomme skulde ansees for stjaalet af Principalens Skuffe, han maatte som Gomisjonær gaae med Skibe til Norge og især Holland, hvorfra bragtes Vare hjem; Kjøbmanden havde Viinlager. Byfogeden brugte mod sine Gjæster at naar de vilde gaae før han vilde slog han Hatten af Haanden paa dem og stod paa, engang tog Tang hans egen ny Gastorhat, som det saae gik ud over, Ulvene var her i Landet. En gammel Kone havde fortalt hvordan en Hest havde slaaet en Ulv og stod paa den, skønt den var bidt og revet i Benene. Den Historie om Aalen, »Aalemoder sagde til Døttrene, gaae ikke forlangt for saa kommer den fæle Aalestanger og tager jer men de gik aligevel og af otte Døttre kom kun de fire hjem til Aalemoder og de jamrede, vi vår gaaet bare lidt fra Døren I saa kom den fæle Aalestanger og stak vore fire Sødskende, de komme nok igjen sagde Aalemoder, nei sagde Døttrene, for han flaaede dem! -de komme nok igjen sagde Aalemoder, nei han skar dem i Stykker stegte dem og aad dem. De komme  nok igjen sagde Aalemoder. Nei for han drak et stort Glas brændeviin oven paa! -»Drak han Brændeviin til !« sagde Aalemoder! o gu! o ju! da komme de aldrig meer igjen ! for Brændeviin gjør det af med een ! og derfor skal man drikke Brændeviins Snaps til Aalen! sagde Manden. « - Da vi kom til Nørre Vosborg flagede Danebrog, hele Familien stod paa Altanen og siden nede i Døren, der var i Besøg en Præst. der var Student med mig; Præsten Tang som boer her. Steg op paa Volden og fik en stærk Theevandsknægt til Aften. I Kapellet sover jeg, der spøger den hvide Dame.

I rummet med kaminen overnattede H.C. Andersen på Nørre Wosborg og bemærkede i et brev til B. S. Ingemann, at den hvide dame ikke forstyrrede " måske fordi hun ved, jeg lider spøg, men ikke spøgeri".

Sammen med næste rum der ses på fotoet udgør de Gyldenstjernes kapel. Kapellet blev nedlagt i 1752.

Foto : Lars Bjørnsten 21. juli 2003

Dagbogen 6. juli 1859

Onsdag 6. Var endnu træt da jeg Klokken 8 stod op, jeg er hudløs i Ansigtet af Vestenvind, forkjølet og har to Dage ikke ret havdt Aabning. Opad Dagen hjalp det sig i Orden efter en Spadseretour; her ere komne to unge Studenter en Roepsdorf fra Holstebroe og en Pedersen fra Kjøbenhavn. Spadseret i Haven; tæt uden for Huset løfter sig den gamle Vold, der er et Lysthuus (Breidablik) ; vi gik ned i Haven der er et heelt Elverkrat, gammelt, som det ikke var Luftet ud, ingen Solstraale ingen Vindstød, skimlet Vand paa Graven, Mosløvhytter visne og forfaldne, hensmuldret Keglebane, Rørhytter der vare med Spindelvæv og gaaet fra hinanden i Sammenbindingen; en vred Svane svømmede hen mod den riisflættede Bro; stor flad Udsigt til Nisumfjord. Vi kom ind i en mere pleiet Have, Frugttræer voxte som Espalier, her var for Broderen Pastor Tang der er en stor Grundtvigianer bygget en smuk Bolig; her gjorde vi Besøg. Hjemme læste jeg Waldemar Daae og Anne Lisbeth. Det er i Dag Fredericia-Slagets Dag, derfor til Aften var indbudt 6 af Karlene som havde været med i Slaget, den ene var Gartneren, den anden Tjeneren. Tang udbragte Skaal for Danmark og derpaa for Landsoldaten; Præsten for Danebrog, der var stillet i Stuen, jeg for de danske Qvinder, vi  fik temmelig meget og stærk Punsch. Jeg læste saa for Karlene paa Tangs Opfordring Eventyret, Holger Danske. Klokken blev eet før vi kom iseng.

 

Monumentet " Landsoldaten" i Fredericia.

Dagbogen 7. juli 1859
 

Torsdag 7. Jovist har jeg noget Hovedpine; spadseret i Haven, sendt Brev til Malle Drevsen. Læst i Dagbladets Feulleton, en videnskabelig Afhandling om Infusionsdyr, der indledes ved at omtale mit Eventyr: Vanddraaben. Spadseret i Haven og derpaa seet hele Gaard[en), en Fløi fra det 15 de ( hvor jeg boer) een fra det 16de een fra det 17 og een fra det 18 Aarhundred. I Salen Copi af Portræt af Bugge paa Hal, et kolosalt dyrisk Ansigt med et Smiil om Munden.

Portræt af den gamle som H.C. Andersens kalder Bugge (død 1325) Potrættet hænger i Riddersalen på Nørre Wosborg.

( Saae den idiotske lille Mathildes Dukkestads) .-Kjørte op til Skjærebro Aa hvor Klostret har staaet paa Tjørnebanken, her laae endnu en Mængde røde Steen; Aaen er bred og dyb, Broen tog sig godt ud. Der var et stort Fald fra Mølleslusen; vi drak Thee hos Forpagteren var 13 Børn, de kjendte Andersens Eventyr og syntes lykkelige ved at see mig. Om Aftenen var Pastor Tang her, ligesaa Præsten Ingersløv og hans Kone, jeg læste et Par Eventyr.

Dagbogen 8. juli 1859

Fredag 8. I Nat vaagnede jeg ved et underligt Skrig og blev urolig. Stærk Snue. Klokken halvelleve kjørte vi til Vesterhavet. Vi havde omtrent en Miil den gode Landevei, derpaa gik det ind i dyb Sandvei, hist og her kastet Leer og Lyng, vi maatte syd om Nissum Fjord; forbi Seminariet. Vinden blæste skarpt saa at Huden paa min Næse flossede; to Miil i Sand og slet Vei, men rundtom vel bebygget og beboet. Smukke Kirker, Haver ved Præstegaardene. Klitrækken hævede sig som et Bjergland, takket og savformet i me get vexlende Spidser. -Vi kjørte ind i Klitterne der holdtes sammen ved Marehalm, Klittag og..... ; og nu laae det aabne Hav for os, uden et Skib, der var Bølge Brænding men ikke stærkt dog hørte man Havets dybe Røst; der var i Sandet som et Mosaik-Gulv af afrundede Steen. Maagerne sloge ned og fløi i Række, eet Skib saae vi i Horizonten. Fiskehoveder laae kastede i Sandet oppe mellem Klitterne var reist vort Telt med

Teltet som H.C.andersen var med til at slå op ved sit første besøg ved Vesterhavet. Teltet opbevares i den stue, hvor han overnattede ved sit ophold på Nørre Wosborg . Foto : Lars Bjørnsten 21. juli 2003

 Danebrogs Flaget, to mindre stode paa andre Klithøider, her spiiste og drak vi, jeg skrev i Klitten en Sang, som jeg læste op! med os var Præsten Tang og Kone, siden kom Læreren fra Bonde Høiskolen her Hr Jørgensen, samt Assam, ogsaa Præstefamilien fra det nærliggende Huusby, ( ½ Miil) altsaa et Par Bøsseskud kun derfra. Vi bleve en fem a sex Timer her ved Stranden og jeg blev meget fortroelig med den lille Mathilde, som tilsidst tog mig under Armen løb med mig og gjorde mange Spørgsmaal; jeg gik ene om mellem Klitterne og sank i det bløde Sand, Skridt for Skridt. -Solen var ved at gaae ned da vi toge derfra.
 

Vi kom nu til Huusby Præstegaard, en hyggelig stor Gaard, med store lyse Stuer Væggene med Portrætter af Landets bedste Mænd, stor Bibliothek, en deilig Have med høie Træer, lune Gange og en Mylder af Roser; Overgangen særdeles stor fra Klitternevilde Eensomhed. Præsten Østergaard som boer her er kommet ned fra Grønland, her er altsaa doppelt for ham et Paradiis, vi gik i Haven, drak Thee; jeg var meget træt. Vi kom til Nørre Vosborg henimod tolv. Jeg havde et Klæde om Næse og Mund for Vinden. Vi spiiste varm Midnatsmad, drak igjen Thee, mange Historier har jeg i Dag hørt, een om den begravede Havmand.

Nede ved Huusby Kirke blev stærk Sandflugt der ikke kunde standses og man søgte derfor en Viismand, der spurgte om intet Liig fra Stranden her var begravet af dem. Jo, »grav ham op det er en Havmand, der har sovet paa Strandbreden og nu vil Havfolkene have ham tilbage ! « og de gravede og som den Vise havde sagt, han laae og pattede paa sin Tommelfinger ; nu lagde de ham paa en Kærre, spændte to Qvier for og da foer disse til Stranden og ud i Havet, thi Havmanden drev dem afsted og Sandflugten standsede.

Dagbogen 9. juli 1859

Løverdag 9. Brev fra Anna Bjerring i Aalborg og fra Jette Collin. Kjørt ud til forskjellige Bøndergaarde, de vare store og vel indrettede, prægtige Folk, hos den første saae jeg H. C. Ørsteds Buste i Stadsstuen, Manden selv, som vi besøgte var meget Videlysten havde aldrig været i Kjøbenhavn, men vilde gjerne der hen. Jeg fortalte ham om fremmede Lande. Vi trakteredes med Snaps, Theevandsknægt, Viin og Smaakager. Den næste Bonde havde en rigere Storstue, Konen gik med udslagne smukke brune Haar ned over Skuldrene. Datteren var en deilig kraftig blaaøiet Pige, Faderen var syg, han var faldet gjennem Loftet ned paa Steenbroen, han var ganske sort under Øinene, vi fik Cognac, Syltetøi, Punsch, Wiin og det to Slags og da jeg ikke kunde med det løb Konen og bragte Chocolade, jeg maatte og skulde drikke og spise. I næste Gaard boede en gammel jovial Bonde; det var en stor prægtig Gaard og alt inde og ude pynteligt. Kjøkkenet saa reent og pynteligt, hele Loftet der var et Mosaik af Skinker, Pølser og røget Kjødmad; Manden spurgte om jeg før havde været her Vesterpaa og jeg svarede nei, men jeg havde været ovre hos Naboen, Engeland, og da jeg saae vor Dronnings Billed, sagde jeg »der hænger jo vor Dronning Caroline Amalie«, sagde han og pegede paa den modsatte Væg, »og der hænger Nabomoer!« det var Dronning Victorias Billede. Nu fik vi Syltetøi, Liqueur og gammelt Øl, det var mig umueligt oven paa Chocoladen. Jeg saae Haven der var kun eet eneste Æble iaar, men mange Kirsebær.

Dagbogen 10. juli 1859

Søndag 10. Sendt Brev til Jette Collin og Etatsraad Drevsen. Jeg skulde her i Haven vælge mig en Plads og valgte den under et Hyldetræ lige i Hjørnet nord vest, dertil skrev jeg et Vers som skal sættes op der paa en Tavle.

	Her under det blomstrende Hyldetræ Vi sidde mod Vinden deiligt i Læ Og see over Buske og Træers Top Smukt Nørre Vosborg løfte sig op Med Taarn og med Gavl, som i gamle Dage, Og gjennem vor Tanke Minderne drage Om Bugge og Podebusk - til Peder Tang, Sært Tankerne svulme og blive til Sang.
	Tavlen befinder sig i det rum "kapellet" hvor H.C. Andersen boede under sit besøg på Nørre Wosborg . Det er underskrevet "H.C. Andersen Nørre Wosborg den 10 juli 1859"  Papiret er ved at gå i opløsning.   Fotos : Lars Bjørnsten 21. juli 2003

Over hundred Mennesker vare indbudte meest af Bondestanden! Konerne i fuld Pynt, vi samledes i Haven, drak Thee der; et Lysthuus med mit Vers var alt istand ved Hyldetræet, Danebrogsflag plantede der; jeg talte meget med Bønderne og læste saa høit: hun duede ikke og Keiserens nye Klæder. Etatsraad Tang fremsagde et Digt til mig da vi sad til Bords, Danske Viser bleve sjungne, Taler holdte, Skaaler udbragte; jeg een for Vestjyderne og een for Fru Tang og een for Landsoldaten. Tang udbragte for Italiens Frihed. Den bekjendte Bonde Ole Kirk var her. Udpaa Natten blev dandset; et Par Studenter af Sang Foreningen var her, de sang, Klokken to kom vi iseng. Foræret Karlen som 10 barberer mig Liden Kirsten.

Dagbogen 11. juli 1859

Mandag 11. Der er hede i den røde Plet paa mit Been, forstemt derover, skrevet og sendt Brev til Ingemann. (Aviserne mælde om Vaaben-Stilstand og Kong Oscars Død). Brev fra Storhertugen af Weimar. Her paa Væggen hænger Sponecs Portræt, det skulde have været ned, fortalte man, men fik Lov at hænge for den gode Indretning med BrevFrimærkerne. Han skulde egentligt have et klinet paa Brystet, sagde de, klinet over Danebrogen, men ikke et ubrugt, det var fire Skilling for meget, men et gammelt brugt. - Efter Bordet kjørte Fru Tang ud med mig, først til Bonden Ole Kirk, der havde en tænksom ældre Hustru og en rigtig god Gaard, saa kjørte vi til Søren Damborg og derpaa til Pastor Ingersløv hvorhen alle Damer fra Nørre Vosborg vare gaaede, vi spadserede i den smukke Have hvor Bøgen groer, og har Nøddehækkes Gange. Fra Gruusbanken saae vi hen til de høie Klitter her er høit inde i Landet, et Par Mile, Flyvesand Stormen har drevet ind. Jeg læste et Par Historier og Avlskarlen var med inde at høre derpaa. Hjemme drak jeg for min Forkjølelse Kameelthee.

Dagbogen 12. juli 1859

Tirsdag 12. Stærk Blæst, Vinden suser; Teltet om mit Lysthuus blæst ned. Paa Volden herom voxer et heelt Teppe af Bregner, der er fra den ældste Tid fra Frø i Jorden, da Landet her havde Skov ogsaa de sorte Skovsnegle krybe om ude paa Marken ved enkelt[ e] Buske og Anemonerne findes der, Minder Allesammen om Skovtiden. De gaae paa Skier her paa Voldgravene, disse bruges især ved Fanø. Om Aftenen læste jeg Dyndkongens Datter og lavede Vers paa opgivne Riim.

I kabinettet på Nørre Wosborg læste H.C. Andersen op for familien om aftenen bl.a. Dyndkongens datter.  Statuen "Slavinden" af Jerichau har erstattet kakkelovnen.

Fotos : Lars Bjørnsten 21. juli 2003

Dagbogen 13. juli 1859

Onsdag 13 Kjørt Klokken Eet ud paa Heden til en gammel Kjæmpegrav, Lærkehøi, det lød huult inde i den da Karlene sloge Telt Pælene fast. Tung sandet Vei og siden over Heden hvor Veiene vare i mange Aaringer ikke kjørte paa[,] 6 a 7 Spoer ved Siden af hinanden. En vild Udsigt, mod Aften saaes Havet gjennem Aabningen ind i Nisumfjord. -Vi drak og udbragte Skaaler, Præsten Tang udbragte for min Fødeø Fyen. Den unge Student Røepsdorf, som jeg synes godt om udbragte Skaal for Tang og Fruen hos hvem han havde lærd »vor store Digter at kjende ! « Præsten Tang udbragte en Skaal for mig som Menneske. Jeg fandt mange Blaabær. Der samledes en heel Talerken fuld; her i Egnen har været mange Ulve, derfor endnu Navnet Ulfborg. Iaar er mange Hugorme. -Man bad mig udsætte min Reise til Udgangen af næste Uge, altsaa kommer jeg otte Dage senere paa Dampskibet fra Lemvig

Dagbogen 14. juli 1859

Torsdag 14. Brev fra Hartmann og hans Kone. Stærk Blæst; Søen væltede i Nisum-Fjord. Jeg bandt Bouqetter læste og sendte Brev til Dahlstrøm og Frøken Bjerring. (Den ikke almindelige Landevei kaldes en Vase. Kirkevase : Kirkevei)

Dagbogen 15. juli 1859

Fredag 15. I Dag efter Frokosten reiste Repsdorph her fra til sine Forældre i Holstesbroe. Jeg synes godt om den unge Mand. I Dag kom Marie Meinert, en eiendommelig, men meget begavet Pige, anti Tydsk, Danskheden selv, jeg læste Eventyr og gjorte af Blomster en Madam.

Dagbogen 16. juli 1859

Løverdag 16. Kjørt med Etatsraad Tang til Holstebroe, der modtog Student Repsdorph mig, vi spiiste Frokost hos Amtsforvalter Ring, hvor flere vare indbudte; gik saa om- I~

kring med Repsdorf, saae Anlæget der er et smukt Partie med Høide og Vand. Middag hos Repsdorphs Forældre hvor en Mængde af Byens første Mænd vare med, Catecet Vogt (?) (Broderen er gift med Petra Guldberg) var meget talende, afgjørende, kjøbenhavnsk rask paa det, behagede mig slet ikke, var overseende og den klygtige; han var mig Grumset i Bægeret; vi drak Kaffe i Haven og jeg læste der to Eventyr. -Nu kom Marryats over Lemvig, bleve indbudne til Nørre-Wosborg og derhen kom vi halv ti! Aftensbordet blev stift og kjedeligt over de ny fremmede Gjester og det vilde ikke gaae med Sprogene, men nu traadte Marie Meinert op og talte rask Engelsk og fortalte Sagnene herfra. Klokken var 12 da jeg kom til Sengs.

Dagbogen 17. juli 1859

Søndag 17. Det var en meget trættende Dag med Marryats, trættende for os Allesammen, da Sproget generede; det var som Strømmen ikke længer havde sit fri Løb; Conversationen gik svær, jeg var træt og som altid her med Snue. -Vi spadserede, spiiste overdaadig; der blev musiseret, om Aftenen fik vi Punsch og der blev holdt Tale paa Tydsk af Tang og hans Broder til Marryats Familie.

Dagbogen 18. juli 1859

Mandag 18 Idag Klokken 9½ kjørte de med Tangs lukkede Vogn 4 Heste til Ringkjøbing. Tang er ude i Forretninger; vi trække nu igjen Aande. Jeg har stærk Snue. Til Morgen hørtes Havet som tusinde Vogne rulle langt borte. Stærkt forkjølet saa at jeg KI 10 kom iseng og fik Kameelthee.

Dagbogen 19. juli 1859

Tirsdag 19. Sov godt. Her er i Besøg fra Holmsland i Ringkjøbing Fjord en Bondedreng Christian Madsen eller Christian Christiansen, jeg raadede ham at lade sig kalde ved det sidste Navn, han skal være Politekniker; jeg viiste ham om i Haven. - Frokost nede hos Pastor Tang, nydeligt dækket, hjerteligt og smukt udbragt Skaaler. Læst Eventyr og Historier. Engdronning kaldes den hvide dobbelte Sperea i Moserne. Pastor Ingersløv kom her iaftes, der blev talt om Astronomi og han udtalte til min Forbauselse, den Mening
at vor Jord var den eeneste beboede Klode og at Stjernerne var kun en Skjønhed skabt for vor Fornøielse, at Gud var steget ned til vor Jord, - veed han om han da ikke havde gjort det paa de andre Kloder. Jeg blev afficeret, nerveus og kunde ikke falde isøvn.

Dagbogen 20. juli 1859
 

Onsdag 20. Febril i Nat, hørte Folk gaae, der har ogsaa været Tyve her og stjaalet et Anker Brændeviin. Varmt smukt Veir. Sendt Breve til Fru Balling, Fru Læssøe og Fru Serre. Foræret Hein mine sidste »Eventyr og Historier«. ( 3die Bind).

Efter Bordet kjørt over Engen, ud hvor det ældste Wosborg har staaet ved Aaens Udløb, dette og denne er der endnu, men Aaen har nordligere brudt sig nu til dags et Leie.

Der laae endnu et Par røde Steen Knoiler hvor Taarnet har staaet; vi kjørte over Hovedaaen hvor den danner en Ø, Vandet gik til høit op paa Hjulene.  Vi kom til ....Kirke, der er uden Taarn, reist af Qvadersteen og synes at kunne taale en Overskylling af Vesterhavet.

Kirken H.C. Andersen kom til er Gørding Kirke Ringkøbing Provsti Ribe Stift.

Foto : Lars Bjørnsten 21. juli 2003

Gravene overgroede; jeg snoede en Krands og lagde paa een. Ved en anden laae en Menneske Knokkel, den fik jeg ned i Jorden og lagde en Steen over. En Mængde Høestakke stod
her; vi saae det aabne Hav. Hjemme udbragtes min Skaal saa inderlig og godt med Tak til mig for Besøget og Ønsket at jeg kom igjen. Taarer stod i Tangs og hans" Kones Øine, jeg brast i Graad da jeg kom paa min Stue.

Dagbogen 21. juli 1859

Torsdag 2 I Imorges Klokken 4 vaagnede jeg havde en qvalm Hoste der varede over en Time. Forlod Nørre Wosborg Klokken henimod 10, hele Familien paa lille Mathilde nær fulgte vi kjørte til Fjaltring Præstegaard hvor Præsten Harboe boer; jeg fik Logie over et Loft der stinkede af torrede Fisk, men VæreIset var reent og næt, som en Blomst.

Ved Bovbjerg Fyr ligger en bronzealderhøj kaldet "Hesthøj" med en obelisk som mindesmærke for Kong Frederik den VI's besøg på Bovbjerg i 1826 og 1830.	Motiv fra Bovbjerg . Klinterne er op til 30 meter høje. Foto : Lars Bjørnsten 21. juli 2003

Vi kjørte nu 3/4Miil ud til Bovbjerg hvor en Obelisk for Frederik den 6 staaer med Kobberindskriften er pillet ud, jeg skrev mit Navn der. Bovbjerg strækker sig vist en halv Miil, Vandet har ædt ind, som man med store stærke Tænder kan bide ind i et Smørrebrød, Gruus, Leer og Mergel er Bestanddelene; der dannedes Formationer som M øens Sommerspiir; Jordskorpen var flere Steder revnet, noget sjunket, Alt truede med at falde og vil falde. Damerne steeg ned til Stranden men der var langt til Opkjørsel Stedet og saa blev jeg oppe hvor vi saae til Kirken ved Vestervig. Vi kjørte nu tilbage. Paa Kirkegaarden i Fjaltring laae en fransk strandlet Capitain, Jernkjæderne fra hans Skib, dannede Rækværk om Graven. En 22aarig strandet Matros laae her, jeg lagde en Krands paa hans Grav og pyntede den. Kirken venlig med en Copie af Carlo Dolci[s] Christus af Frøken Harboe. I Præstegaarden spøger en død Capitain og hans hvide Hund som ere myrde der. Træt og inderlig kjed af at vi ikke kunde faae Thee og jeg iseng.

Dagbogen 22. juli 1859

Fredag 22. Efter Frokost Klokken 12 kjørte vi, forbi Kirkegaarden hvor ikke var Busk eller Træer. Hist og her bag Bondens Huus skjulte sig et Par Træer. Vi saae Fabjerg Kirke og Høien, de to Søstre, den kristne og den hedenske reiste. Bønderne saae Lupiner, gule til at op dyrke Sandjorden med. Nordnordvest for Rysensteen ligger Rammedige i Rammesogn, det er et Slags Dannevirke af en halv Miils Længde, her er en uendelige Mængde Kjæmpehøie, og Sagnet mælder at her leverede 25 Prinds Hamlet et Slag, her skal han ligge jordet. Gjellerup Kirke er fra 1140, her ere nogle fra 1000.

Rammedige er en forsvarsvold fra jernalderen. Diget var oprindelig på 2,5 km længde , men i dag er kun ca. 400 m. fredet. Foto : Lars Bjørnsten 21. juli 2003

 - Klokken 4 om Eftermiddagen kom vi til Lemvig, der ligger' meget malerisk mellem steile, høie Bakker; vi vare om Aftenen til Thee hos Justitsraad Claudi, hvor jeg følte mig særdeles nerveus. Her var en Fru Rømer der spillede Claveer for os. I Gjæstgivergaarden heisede de for mig det danske Flag, det samme gjorte en Bager, fire Steder saae jeg det heiset. Børn, Piger og Drenge fulgte og omsværmede os for at see mig. Inde hos en Hr Møller havde forrige Løverdag den lille Søn været paa Skibsbroen KI 4 om Morgenen for at see mig. Besøgt Apotheker Eilskov.

Dagbogen 23. juli 1859

Løverdag 23. Sov ikke hele Natten og var oppe Klokken halv tre. Blev af Tang og Frue fulgt ombord. Der var en forsviret Pasageer, som sagde han kjendte mig fra Agentinde Zinn. Det blæste temmelig og var stærke Bølger. En Frøken jeg har seet hos Hartmans og en norsk Dame ombord.....