H.C. Andersen i ”Maxen”

i 1850'erne

Herregården Maxen ca. 1850

H.C. Andersen besøgte første gang Maxen i Tyskland i 1844. Maxen ligger i et bakkekuperet landskab ved Dresden tæt ved Det Sachsiske Schweiz og ve grænsen til Böhmen. På herregården Maxen fandt Andersen i 1850’erne sit andet hjem hos den gæstfrie familie Serre. Familien bestod af Friedrich Serre og Fru Friederike Serre.

 Godset eller herregården omfattede en række fabrikker, bryggeri, roesukkerfabrik, spiritusbrænderi m.m. Desuden var der forskellige former for værksteder og et skifer- og marmorbrud i bjergene under navnet ”Maxener Marmor”. På herregården var der et omfattende kulturliv med malere, musikere, forfattere og billedhuggere m.fl. fra hele Europa. Andersen kom her næsten hver sommer i 1850’erne .

 En vigtig gæst på herregården var den kongelige livlæge, maler og forfatter professor samt frenolog Carl Gustav Carus han kunne ved undersøgelse af folks kranium vurdere deres sande jeg. H.C. Andersen blev også undersøgt i 1855 og i dagbogen for 21. juli 1855 skriver han, at hans hoved blev målt og at det hører til de mindre og at hjernen heller ikke var af de store, men den var meget udviklet i forhold til fantasi og følelse, i sådan en grad at han kunne blive vanvittig , hvis ikke Gud havde givet ham en stor vilje og energi.

Andersen fik et lærketræ opkaldt efter sig ”Andersen Baum” og senere fik han et monument i granit rejst i skoven ved Rabenhorst med indskriften ”Dem dänischen Schwan, d. 11. Juli 1855”. Alt var dog ikke lutter idyl, den kendte tysker og forfatter Karl Gutzkow syntes, at der var for meget ”afgudsdyrkelse” af Andersen og provokerede Andersen og andre på flere forskellige måder. Andersen blev jagtet af kvinderne der kom på herregården.

 Friedrich Serre døde i 1863 og fruen sad tilbage på det gods og kontakten blev mindre og H.C. Andersen besøgte i 1869 Maxen for sidste gang.

 lb

Foto: Lars Bjørnsten Odense