|
H.C. Andersen skriver : |
Der var udflugt til bl.a. Leopoldschloss, hvor man bl.a. så riddersalen og bagefter vandrede de gennem skoven til , så nogle hjorte og kom ned til Kloster Neuburg, som H.C. Andersen beskriver som " en ret artig By" Videre hedder det i dagbogen: Dagbogen den 19. juni 1834: " Vi drak Kaffe i en Have hvor Pigen beskjænkede os med Roser, da hun syntes forlibt i Feddersen. Paa klosterkirkens Kuppel Laae en colosal Krone paa en Pude. Kirken var særdeles lys og smuk, en skjøn Altertavle, Englene syntes at svæve og den qvindlige Figur ved Madonna var ganske raphaelsk, den syntes nylig malet. En smuk Klostergang og uden for Kirken, et lille issoleret Taarn med Vinduer, derinde havde : »das ewige Licht«, brændt. - Nu vare vi inde at see det store Viinfad der rummede 1004 Eimer Viin for Klostret. Bødkerens Arbeidsstue var en uhyre Hvælving og her la ae Fadet gjort 1704, ovenover læstes »non deficiat, semper proficiat«. - Det var nyeligt malet forpaa og Bødkeren betroede os, at Kellermesteren Maximilian Fischer havde skrevet det nette Vers vi læste :
»Einhundert dreissig Jahre alt
War's mir im Keller nun zu kalt,
Dort rutschten Tausend iibern Riicken,
Auch hier wird mann mich nicht zerdriicken ! « "
|
