H.C.Andersen Information

HOME-START

OP

 

2005:  "Et ægte liv" om H. C. Andersens mor


2005:

Teatret Katakomben fejrer stadig H. C. Andersens 200 års fødselsdag med skuespillet:

”ET ÆGTE LIV”

http://www.katakomben.dk

 

 

Monologen om Anne Marie Andersdatter, H. C. Andersens mor, skrevet af forfatteren, journalisten og organisten Sv. E. Sørensen blev første gang vist ved selve fødselsdags-fejringen april 2004 og senere i 2005 .
 

Man har hørt så meget om H. C. Andersen og hans fattige barndom i Odense, men om moderen er der ikke blevet sagt og skrevet så meget.
 

Selv har han omtalt hende i breve og i ”Mit livs Eventyr”, men altid meget romantiseret og en del fortegnet. I eventyrene er hun nok rigtigst omtalt, men det er jo med en digters pen, hun dér er beskrevet.


 

Tiden er 1833, kort før hendes død. Anne Marie Andersdatter er nu fattiglem på
Doctors Boder – et datidens plejehjem i en nu nedrevet længe af Gråbrødre Kloster.
Hun er dybt alkoholiseret, og i sine tåger ligger hun og taler med sine børn og med flere af den tids kendte mennesker i Odense.
 

Det er et godt billede på Odense og 1800-tallets barske liv – især når man er fattig og forgæves venter på besøg af sin søn – og et rørende billede af moderen, der som analfabet slet ikke forstår sig på sin berømte søns skriverier, men nyder godt af hans berømmelse, når hun skal tigge hos byens fine fruer.

Anne Marie Andersdatter spilles af Agnethe Bjørn, skuespiller gennem 39 år,
flere år på Odense Teater og stifter af ProjektTeatret, BogenseCabarét og Teatret Katakomben.
Instruktør skuespilleren Hans Bay.
 

 

 

 


Copyright © 2002-2014     www.visithcandersen.dk